onsdag den 18. juni 2008

På tur med Else....

En af mine reservegearkasser har været en tur i Ålborg hos Hollænders BMC service for den helt store overhaling. Sprit nye SCCR gearhjul og syncromesh ringe er monteret, og nu skulle den gerne kunne levere fejlfri indsats igennem en sæson eller 2...Gearkassen blev leveret til døren af en smuk yngre kvinde der hedder Else. Og tak skal hun ha for det :-)

Og som en del af leveringsaftalen skulle Else da også ha en tur rundt i det vestjyske ferieland, så postbilen blev startet op, og vi kørte en dejlig tur til Blåvand. På vejen hjem spruttede B´eren noget i det, og til sidst døede den på Hjerting Strandvej, og trods ihærdige rep. forsøg med det enlige stykke værktøj i bilen - en lille skruetrækker - så måtte jeg for første gang i mange år lide den tort at ringe til Dansk Autohjælp, og hjemturen foregik derfor i lukket vogn, nemlig den gule bil fra DA. Bortset fra min stolthed, var der vist ikke nogen der tog skade:-)

Ingen kommentarer: