søndag den 22. april 2007

Gang i dækcenter og besøg fra "The Green Midget"

Takket være min aftale med Montimatic kan jeg igen i år starte sæsonen på nye Dunlop Racing dæk. Og dette var også indvielsen af mit nye "Dækcenter".
Havde i vinter været på Fyn og her fra et konkursbo købt en dækmaskine og et afbalanceringsaaparat. Dette har jeg i går gået og leget med og fået sat til, og efter en prøvekørsel med et ældre hjul var mine nye dæk de første til at blive monteret på mine ekstra Minilite fælge.Dækmaskinen virker perfekt, og det er rart at kunne gøre det hjemme ved sig selv i stedet for at skulle ud i byen og stå med hatten i hånden.Afbalanceringsmaskinen fungerer også fint, og mine nye dæk er nu klar til brug:-)

Fredag eftermiddag havde jeg besøg af Ole Aaen - "The Green Midget" - , og han var nede for at vise sit nyeste indkøb frem. Den trænger lige til en kærlig hånd før den kommer ud at køre:-)

Men du kan følge med på Oles Blog for at se hvordan hans projekt skrider frem. The Green Midget .

Ingen kommentarer: