søndag den 29. april 2007

Det gik ikke helt som håbet..

Men desværre som jeg havde frygtet.....
Det startede fint lørdag med ankomst og hygge ved grillen om aftenen.
1. tidtagning søndag startede også fint. Efter at have kørt den værste rust af chaufføren, kom der gang i bilen, og der var masser af liv i den "nye" motor. Faktisk kom jeg for første gang under 1.06, og der er efter min mening mere i bilen. Desværre begyndte motoren at ryge sidst i tidtagningen, og dette skulle naturligvis undersøges nærmere. Umiddelbart virkede det som om at det "bare" var toppakningend er var gået. Igen -igen:-(
Så jeg valgte at fylde vand på, og derefter køre 2 brugbare omgange, og straks køre i pit for skift af toppakning. Således ville jeg få en startplacering midt i feltet, og stadig ha tid til skift af toppakning.

Min første tid blev 1.06.5 og derefter kørte jeg straks i pit. Desværre kunne jeg ikke få lov til at køre ud i depotet før alle var færdige, da jeg ellers ville miste min tid og skulle starte bagerst??

Straks vi var kommet ned til servicbilen gik hele teamet i sving - inclusiv storsponsor Monti:-) - og 10 min senere var toppen afmonteret, og et nyt problem viste sig. Cyl 1 var fyldt med smøreolie!! Der gik lige et par minutter før jeg grejede den. Der var simpelthen smeltet hul til oliekanalen til vippetøjet! Sandsynligvis fordi topstykket er blevet planet lige en ½ mm for meget, og muligvis fordi der er skudt vand ud, og motoren blevet lidt varmere end godt er.

Så det efterlader mig med 2 problemer: Motoren brænder stadig toppakninger! Og nu er mit nylavede topstykke lige pludseligt ikke brugbart mere, og jeg må starte forfra. Her er det så jeg godt kunne bruge mere end de 12 dage der er til næste løb på Ring Knutstorp!!

Ingen kommentarer: