Racereport Fyns Hill Climb

Ugen inden Fyns Hill Climb (FHC) havde gået med klargøring af min 66 Midget. Bilen var stadig monteret med 3.5 differentialet fra Englandsturen. Behageligt på lande- og motorvej, men ganske umuligt at køre race med. Så det blev skiftet til mit reserve 4.55 spærredifferentiale. Det er noget der duer til hurtige accelerationer, men til gengæld ulideligt til lándevej! Det siger vel alt om at det er svært at ha en konkurrence dygtig racerbil der også kan bruges til at køre på vejene med. Nogle mener det kan lade sig gøre, det gør jeg ikke!
Bremserne blev tjekket ved samme lejlighed, meget fin stand, og mine BTA 806 trækaksler var stadig med lige og hele stråler:-)

Bilen blev prøvekørt på de små esbjerggensiske landeveje i dagen op til weekenden, og alt virkede tilsyneladende. Ihverfald når motoren fik over 4000 omdrejninger, og det var jo det primære. Alt under det resulterede i en spruttende og meget ujævnt gående motor, så det var en pestilens at køre en hygge tur i den. Og ydermere var udst. manifolden revnet, men det var der ikke tid til at lave inden afgang.

Så fredag lige før afgang mod Fyn, ville jeg køre fra mit arbejde. Sætter mig ind i bilen, drejer nøglen, starter drejer en halv omgang og sidder fast!! Hvad nu. Prøver at rokke motor frem og tilbage, men den sidder uhjælpeligt fast. ØV. Må hjem og hente traileren og får bilen hjem på denne . Da jeg triller bilen af traileren sætter jeg den igen i gear og vupti, motoren kører rundt!
Inde i værkstedet tjekker jeg ventil spillerum. Kunne være bange for en bøjet ventil. Alt ok. Skruer tændrørene af og undersøger stempler og foringer igennem det lille hul. Der er et underligt mærke i stempel nr 3!!! Har en lille mistanke til mit luftfilter. Skruer dette af, og jo, der mangler en bolt derinde!
Får fat i en tynd magnet og undersøger nu alle hullerne for metal stumper, og i cyl. 3 er der bingo! får dette stykke metal op af cylinderen.
Den må simpelthen være røget ind i cylinderen i det øjeblik jeg har slukket motoren da jeg stillede bilen, og går så op og sætter sig mellem stempel og topstykke da jeg starter bilen igen.

HVOR HELDIG KAN MAN VÆRE??

Havde bolten røget ind på første tur op af bakken på Fyn, hvor motoren indimellem kommer op på 7000 o/min, havde resultatet været en komplet ødelagt motor!

Nu samlede jeg det adskilte, startede forsigtigt op, det lød ganske normalt. Ikke godt, men normalt:-)
2 timer forsinket og lettere stresset kom jeg endelig afsted mod Fyn.
Havde ellers en aftale med sponsor Bonnevie MG Import , men den blev udsat til lørdag i stedet.

Fik prøvekørt bilen lørdag på Fyn, og den virkede som tidligere, og derfor valgte jeg at stille op til FHC som planlagt.

Søndag morgen var det regnvejr, og det var egentlig ikke noget jeg var specielt ked af. Det ville godtnok blive en lang dag i regnen, men der var chance for et godt resultat når asfalten var våd.
Fik kørt en prøvekørsel i det våde, og det viste sig også at jeg var blandt de aller hurtigste i det våde føre. 2. testkørsel var det tørret lidt, og jeg var opsat på at prøve lidt grænser af og lave en kanontid. Kom også godt afsted, men i det andet sving på ruten, et snævert 90 graders højresving går det galt. Indbremsningen går egentlig okay, men har tilsyneladende for meget fart på ud af svinget, og resultatet er en tur ud af asfalten og ind under det hegn der omkranser marken. Jeg sidder uhjælpeligt fast, og vil blive siddende i bilen, da jeg regner med at blive hevet fri med det samme. Pludselig hører jeg lyden af Jørn R.´s Mini og jeg kommer væk fra bilen i en fart. Desværre så hurtigt at jeg ikke ænser at det er et strømførende hegn bilen holder i, og jeg får et ordentlig rap i kroppen da jeg rører ved bilen og jorden samtidigt!
Bilen bliver 10 min senere trukket fri, og bortset fra ridser på venstre forskærm har den ikke lidt skade og løbet fortsætter for mit vedkommende.

Efter en dejlig frokost er vi klar til det alvorlige. 4 gennemkørsler hvoraf de 2 er tællende til det samlede resultat.
Asfalten er nu tørret op, og tiderne ryger hurtigt ned. 1. gennemkørsel går fint. Kommer godt igennem sving 2 og chikanen, og føler mig godt kørende. Det resulterer i en tid på 00:59.028. På det tidspunkt dagens hurtigste tid, men efter mig kom også 76 og clubrace klasserne.

2. gennemkørsel gir en lignende tid 00:59.089 , pænt stabilt, men motoren trækker ikke rent og jeg føler der er mere at hente. Laver et tjek af motorrum da jeg kommer ned i pitten, og det viser sig at dækslet til karburatoren er faldet af undervejs. Får med hjælp fra flere medkørere/konkurrenter flikket et låg sammen af noget gummi, og vupti trækker motoren rent igen. Der er også brug for en fantomtid i 3 gennemkørsel da Mads Nygård i TR5 haler ind på mig med en forbedring på et ½ sekund i 2 gennemkørsel. Er dog stadig 4/10 sekund foran med min bedste tid.
3. tur kører bare. Svingene bliver taget hurtigt, og jeg bremser meget sent ved chikanen, og nærmest flyver igennem meget tæt på de store halmballer, og omdrejningerne er helt oppe forbi det røde felt. Jeg kapper hele 1.2 skeund af de første tider og får 00:57.856. så selvom Mads også forbedrer sig 1.2 sekund er jeg stadig foran og stadig 2´er i 71 klassen.
Før sidste gennemkørsel er jeg 100% opsat på at køre meget tæt på grænsen og satse hele butikken på endnu en supertid. bremser lige lidt senere og kører lidt tættere i chikanen, og utroligt nok tar jeg igen 3/10 sekund af min tid og ender med 00:57.526. Mads kommer igen meget tæt på og denne gang er forskellen kun 2/100, men stadig med en MG Midget forrest!

En god dag er slut og vi får vores præmie, velvidende at nu er der ikke mere Hill Climb før næste år. En stor tak til HMS Hill Climb gruppe som har gjort et fantastisk stykke arbejde med at få Hill Climb serien op på det høje niveau vi ser i dag.