søndag den 1. juni 2014

MG Sport 2014

Optakten til årets sæson har for mit vedkommende været meget anderledes end de foregående mange år.. I år har jeg ikke skullet klargøre min banebil, ikke skullet udstyre servicebilen med alt det gear som var taget ud efteråret inden for at det ikke skulle blive ødelagt af vinterens fugt, og de to baneløb der allerede er blevet kørt har jeg kunnet følge på sidelinien.. Først som tilskuer ved CRAA, og så som sofa tilskuer ved PC´en da Knutstorp Revival blev kørt. Begge dele har passet mig fint, og jeg synes stadig jeg har truffet den rigtige beslutning ved at sælge min banebil...
Og da Brandbilen også forsvandt her i vinter, så havde jeg jo et reelt problem når jeg skulle ud og lege med min MG Sport Midget. Jeg har trækkrog på min Metro, men det gir vist sig selv at det er en umulig opgave ;)
BV8 kunne lige  klare jobbet, meen det er ikke optimalt.
Så derfor har jeg været på udkig efter noget andet efter jeg solgte min Vitesse i efteråret.
Og det blev så en Rover igen. Denne gang den mere klassiske Rover 3500 P6. Jeg har luret på denne model længe, men pludselig så jeg denne til salg, hurtig reaktion, og nu er jeg standsmæssigt kørende igen. Der er nogle småting der skal løbende forbedres,  men i bund og grund er det en solid bil, og den passer mig fint i stand og udseende.
Turen til det østlige Fyn gik fint, og jeg mødte en masse glade og forventningsfulde folk da jeg ankom.
Der er altid en fantastisk god stemning ved vores løb. Alle mand hygger sig, vi kigger på hinandens kørsel, griner lidt når der er dækhyl og kørefejl, og begejstres sammen når nogen gør det ekstra godt eller laver spektakulære ting..
 ..Jeg var f.eks. selv meget begejstret over at se Casper Jørgensens fine nyrenoverede Sprite med Sebring front. Den bil er lavet rigtig fint og i en stil jeg selv godt kan li...
 ...Og Casper sparede ikke på gassen. På rundbane prøven havde han det lidt svært i den snævre kurve i den ene ende. Men det gjorde det heller ikke lettere at hans dækmand fornyligt havde monteret Mud&snow dæk på Minilite fælgene ;)
..Måske var det dem Casper ville prøve af da han på omgangen efter, lige ville ud og køre lidt offroad. Men godt reddet, og generelt viste Casper igen et højt niveau på kørslen...
 Lars Iversen var igen på banen med sin flotte og vellydende MG Midget. Altid dejligt at være sammen med Lars og skønt at han havde taget hans datter Nanna med, hvilket flere i øvrigt havde gjort. Vi håber det er med til at sikre næste generation i MG Sport....
 Det er jo et fælles MG/Triumph arrangement, og det er godt at se nogle Triumphs blive brugt. Her det Peter Ensted Jensen i den efterhånden velkendte og godt kørende TR6...
 ...Og det samme kan siges om Jens Konrad som virkelig har fået fart i hans GT6. Det var fart nok til at snuppe klassesejren i "MGB klassen" 1500 - 2500 ccm...
 Her i kørte også Finn Bukkehave i en fin TR6 hvor ejeren forbedrede sig igennem hele dagen, og det er jo netop formålet med sådan en dag på Køreteknisk anlæg. At ha det sjovt og lære sine egne og bilens grænser at kende....
 I samme klasse fandt vi også Dennis Linnets utroligt lækre MGB GT. Den bil kan jeg virkelig godt li!
 V8 klassen - over 2500 ccm - var godt besat med 4 biler. Herover er det Niels Jørgensen med nylavet motor og super god lyd. Niels er altid god for lidt dækhyl og røgen følger ham tæt...
 Vermund Krog var også med denne gang med hans Automatic V8. Velkørende bil og masser af dækhyl fra de godt slidte std dæk...
Bruno var den 3. bil i V8 klassen og han kører altid godt og stabilt.
4 mand var Søren V8 som også vandt V8 klassen.
 Og her her har vi endnu en af de "nye". Ole Wichmann havde tidligere været med hans bror Søren ude og kigge på da vi kørte i Kolding sidste år, og Ole var blevet så inspireret at han har købt en B GT for at deltage i MG Sport. Det er da en skøn historie og har oven i købet skaffet et par nye medlemmer til klubben :)
Det var første gang Ole var afsted i bilen som han kun har haft i ca 3 uger, så man må sige at den blev testet godt af. og nu har Ole et godt grundlag til at arbejde videre med bilen.
 Carsten Wivel var også på banen med "MGA Special"....
 Søren Wichmann deltog i hans Jaguar E-type. Det er jo en fantastisk bil at kigge på, og hvor er det dejligt at se at han vil bruge den til noget fornuftigt....
 Det er måske ikke den ideelle bil til manøvreprøver, men han har det sjovt og prøver grænser af
Og så kan vi andre nyde synet og lyden af den store kat.....
 Det viser også bare at ALLE biler i princippet kan deltage. Alle kan lære noget om deres bil og sig selv og sine evner på vejen. Og ALLE biler kan holde til det modsat hvad mange åbenbart tror!
 Sidste deltager - og vinder af - den nye Rookie klasse var Henrik Andersen i han Bronze Yellow Midget.
Jeg har en fornemmelse af at Henrik nok ikke kører længe i Rookie klassen. Henrik er en go chauffør, og med lidt ændringer på dæk og undervogn, så er han snart konkurrence dygtig i den lille klasse under 1500 ccm...
 ...og det er jo her jeg selv deltager. Må indrømme at jeg følte mig lidt rusten de første par prøver. Det var de aller første meter jeg kørt i bilen i år - udover den obligatoriske prøverunde på vejen rundt om blokken - og jeg havde meget besvær med at finde mig til rette...
 ..og især min første prøve var meget udfordrende. Det var svært at finde rytme i prøven og den første gang kørte jeg forkert. 2. gennemkørsel var heller ikke ret godt, og jeg var 4-5 sekunder efter Casper som havde kørt en rigtig flot gennemkørsel. i 3. gennemkørsel ramte jeg den endelig. Rundingerne omkring de snævre endekegler var gode og jeg var tæt på en perfekt gennemkørsel. og resultatet var dagens hurtigste prøve 2...
 Prøve 1 var lidt mere "ud af landevejen". En lidt anderledes slalomprøve med forskellige forløb. Jeg havde 3 fornuftige gennemkørsler med forbedringer hver gang, og jeg endte med den hurtigste tid på prøven...
 Over middag var det tid for den sjoveste prøve - Rundbanen.  Her er der virkelig mulighed for at lade motoren strække ud hvis man har lyst til det ;)
Det har jeg, og jeg kører som altid fuld rulle hver gang. Jeg laver 3 gode gennemkørsler. De 2 sidste føltes rigtigt gode, og det giver mig dagens hurtigste tid på rundbanen. Samlet klassesejr, og jeg var så heldig også at blive dagens samlede vinder :)
Tak til Uffe & Søren for en veltilrettelagt dag !
Tak til officials som hjalp med afviklingen - uden jer intet løb!
Tak til alle MG & Triumph kammerater for endnu en hyggelig MG Sport dag.
Håber vi ses den 29. juni i Nordjylland sammen med endnu flere flotte biler!

Ingen kommentarer: