onsdag den 25. juni 2014

Anders & Palle på tur....

I dag er nevø Anders og jeg kommet hjem fra en dejlig tur til England. Vi har været utrolig heldige med vejret, og det har givet vores fælles gode oplevelser et ekstra plus.
Mens danskere  har været optaget af fodbold, Wimbledon , Formel 1 og en masse regnbyger og blæst har vi været begunstiget med høj sol og 23 - 25 grader , gamle racerbiler og klassiske engelske landsbyer....
 Vi ankom til England fredag middag, og efter et par aftaler undervejs kom vi til Silverstone til aften, og her mødtes vi med vore bofæller de næste dage. Alle mennesker jeg har kendt i efterhånden en del år, og som jeg deler interesse med.
Jesper og jeg har nu boet det samme sted siden 2001, og det var et helt perfekt udgangspunkt for Anders og min fælles ferie. Der er altid en fri tone, og der skal ikke meget til før man får en bemærkning hvis man falder lidt ved siden af....
 Vi brugte lørdagen på at se på biler, stumper og en del race. Det er årets største europæiske MG arrangement, og her er alt hvad hjertet begærer. Selvom vi der er kommet her i mange år synes det er en tynd kop te mht. brugte - og nye - dele, så er det en oplevelse at se alle de mange MG biler samlet på et sted. Der er rigtig spændende race i mange forskellige klasser, biler til salg, brugte og nye dele og så en masse merchandise....
Og så var der lige en lille overraskelse til Anders... Lørdag middag skulle vi en tur rundt på Grand Prix strækningen. Vi kørte et par omgange i V8´eren på den samme bane som der om 2 uger skal køres F1 løb på. Det var også første gang jeg selv var nede ved den nye bygning på Silverstone. Det var en oplevelse at prøve banen, og det gir altid en ny dimension at se et F1 løb når man selv har været ude og fornemme asfalten....
Fredag og lørdag aften var henlagt til hygge i Silverstone Village. Vi har en tradition der betyder Indisk forplejning på Restaurant Dilraj i Towcester lørdag aften, og det skulle Anders selvfølgelig også opleve...
 Søndag morgen var der áfgang fra Silverstone, og målet var Brooklands. Turen derned foregik af smukke A & B roads, altså fornuftig gode engelske landeveje. Helt blottet for kedelige motorveje. Og når man så er i området vest for London, så er der næsten garanti for smuk natur.
 Brooklands er fyldt med engelsk motorsportshistorie. Det er en gammel ovalbane hvor der blev kørt løb i 20erne og 30´erne, og det emmer af historie overalt...
 Der var også en MCLaren F1 simulator, og den skulle AC selvfølgelig køre en tur i...
 ..Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at Anders kunne sagtens gøre sig i en rigtig racerbil efter lidt flere omgange :)
Han kørte 2 perfekte omgange på den svære Brooklands ovalbane på gamle cementblokke...
 Tilfældigvis var der også et ret stort Triumph træf på området, og der var faktisk også mange fine modeller tilstede. Jeg havde også lavet en aftale om aflevering af et stk Dog gearbox, og køberen Steve var tilfældigvis medlem på Brooklands, så AC, Jesper og jeg blev inviteret op i den exclusive klub på 1. sal af den gamle bygning, hvor vi blev beværtet, mens vi kunne følge Kevin hive en go placering hjem i F1. Englænderne var naturligvis meste interesseret i Button og Hamilton, men kunne godt se det sjove i at vi som danskere holdt med Kevin....
 Rother var som sædvanligt ude og rode efter bøger, og gik derfor glip af en speciel oplevelse, men vi fandt ham dog senere , så vi kunne lave et fælles billede af monumentet på Brooklands.
 Men der var bare så mange fine biler dernede. Herover ses AC ved den fantastiske Napier Railton som John Cobb kørte på Brooklands. På mange billeder ses den store bil flyvende med alle hjul løftet fra beton elementerne på bane. Det var en virkelig spændende bil at se live...
 Søndag eftermiddag gik turen opad igen, og målet var Henley on Thames hvor Jesper og jeg var i vinter. Et fantastisk lækker område, hvor natur og engelsk historie går op i en højere enhed!
 Der var skønt og på en søndag sommer aften med 25 grader var det virkelig en oplevelse at mærke flodlivet og alle de mennesker  der var ude i naturen...
Og vores Hotel - The Red Lion - var i skumringen heller ikke helt skidt at skue. Det var et ældre hotel som jeg havde udvalgt  efter vores sidste besøg i Henley. Lige ned til floden, og en go atmosfære. Hotellet er ældre og med knirkende gulve, med beliggenheden og det gamle interiør kompenserede fint for manglende aircondition og trafikstøj. Henley på en søndag sommeraften var en dejlig oplevelse :)
Og del 2 af vores rejsebeskrivelse følger her på siden en af dagene ;)

Ingen kommentarer: