søndag den 25. maj 2014

Det nye er....

At mens mine race kammerater i 65 klassen drøner rundt på Ring Knutstorp og samler point og oplevelser, så har jeg været ude og fundet endnu et stykke bilhistorie og atter en limousine til Rühe´s garage:)
..
 Jeg har længe været på udkig efter en lukket bil med en Rover V8 motor. Min foretrukne var klart en original MGB GTV8, men de er simpelthen blevet for dyre til min tegnebog og behov. Efter jeg kom af med min Rover SD1 Vitesse, har jeg savnet følelsen af at køre i en limo. Og jeg har aldrig glemt min Triumph 2.5 PI  - som min ven malermesteren nu er den lykkelige ejer af. Det er faktisk ikke lang tid siden jeg var ude og trille en tur i Jakobs PI, og det har nok tændt en lille flamme i mig. Triumph og Rover var jo konkurrenter dengang i 70´erne og især med modellerne 2000 er der blevet lavet mange sammenligninger. Min gamle PI havde også lædersæder, knap så lækre som disse i Roveren, men til gengæld synes jeg bedre om interiøret i PI´eren...
 Selvom der er bedre instrumenter i P6 ´eren så var PI´eren med ægte træ og et rigtigt klassisk instrumentbord. P6 ´eren er ikke dårlig men lidt anderledes, men til gengæld med omdrejningstæller og olietryksmåler som manglede i Triumph´en...
 I dag har den fået den helt store tur mht rengøring og vask, og jeg har virkelig nydt at starte bilen op og trille en tur rundt i byen i dag. Der er selvfølgelig en del arbejde rundt omkring mht lak og andre ting, men bilen kører skønt  - dog er det ikke nogen raket - det er jo en limo ;)
I aften havde jeg mine 2 nye biler ude på den stille villavej, og først bagefter gik det op for mig at det er mange år siden jeg har haft 2 biler på sorte plader på samme tid. Og så er der jo lige den sjove historie at Roverens plader er de samme som har siddet på bilen i over 40 år - også da bilen var ny og den første ejer hed Ketner...
Ja - kendere vil sikkert genkende navnet og forbinde det med Lucas.....

1 kommentar:

Badassper sagde ...

Den ser jo fin ud, den P6. Lækker farve.