tirsdag den 1. april 2014

Farvel til trofaste Transit...

Torsdag aften kørte jeg min sidste tur i min Ford Transit. Den gamle brandbil har gjort det rigtigt fint i de næsten 3 år jeg har haft den. Den har kørt mange lange ture, bl.a. til løbene i Sverige og den har trillet rundt i Danmark, altid uden de store problemer. Det vildeste var da jeg sprang en slange til varmeapparatet på motorvejen hjem fra Sverige. Det blev klaret med noget af det reserveslange jeg havde med til Midgeten.
Da jeg fremover kun kommer til at køre race sporadisk, så var det tid den kom videre. Og jeg tror den kom det rette sted hen og får fornyet liv. Vi ser den sikkert også på de danske racerbaner fremover :)
Da jeg alligevel var på Sjælland var det tid til et besøg hos Malermester Nielsen :)
Her skulle jeg hjælpe Jakob med at få stillet en diagnose på hans fine Triumph 2.5PI - som jeg ejede for efterhånden en del år siden. Bilen er stadig kosmetisk ganske præsentabel og det er en skøn bil.
Og så er det jo vigtigt at vi også hygger os, og det er jakob og jeg ret gode til. Gourmet Motors køkkenchef diskede op med lidt lækkert, og så fik vi lige et enkelt lille glas før vi gik tidligt på køjen ;)
 Jeg havde nemlig et ærinde mere på øen inden jeg skulle vestover igen. Skulle aflevere en gearkasse hos Thomas som jeg kender fra racerbanerne. Det var en positiv overraskelse at besøge Thomas. Der var rigtig mange biler....
 Og campingvogne.... Stor, meget stor MKP...
Og mindste - og meget eftertragtet MKP. Trænger til noget TLC, men den kan til gengæld trækkes af ALLE biler med en krog :)
 Og inde i hjørnet sørme også en almindelig MGB. Ved siden af en super V8 Limo Mercedes..
Morris Minor Van og masser af Minier. Skønt! Og bagved havde han også en meget speciel Metro..
Og selvfølgelig stod der også lige en lækker Monaco i baghaven. Der er oceaner af plads i den bil....

Mæt af indtryk og gode historier kørte jeg igen mod Jylland, nu lettet for et stk Ford Transit, og tankerne var allerede i gang med at tænke på: Hvad nu??

Ingen kommentarer: