søndag den 8. september 2013

Super dag på KTA....

I dag var det igen MG Sport tid. Det hyggelige samvær med ligesindede afslappede drenge som alle havde lyst til at more sig og lære mere om sin bil og dens grænser....
 Igen i dag havde jeg stor fornøjelse af hård konkurrence af Jesper Búk´s potente Midget...
 Og alle de skønne gade MG´ere og et par lidt mere eksotiske engelske klassikere...
 Niels Jørgensen er - udover en god ven - også altid en fornøjelse  at følge på banen :) Røgen følger NJ og der er 100 % garanti for hjulspin og underholdning når Niels kører. I dag havde han også styr på alle hestene i TVR Griffith, og var vinder i klasse 3 - over 2500 ccm...
 Carl Hellmers er fast deltager i vores arrangementer, og har efterhånden fået rigtigt godt styr på hans mere eller mindre std MGB, og er altid i den øvre ende af klassementet i klasse 2 - mellem 1500- 2500ccm.
 Thomas Andersen er også regelmæssig deltager  i hans skønne MG BGTV8. Bilen har været med igennem nogle år, og udover en fantastisk lyd er den også blevet kosmetisk forbedret og ser i dag rigtig sprød ud og det er en fornøjelse at Thomas kommer igen og igen helt fra Sjælland og deltager i vores arrangementer. Jeg ved at Thomas er tilfreds med vores måde at gøre tingene på, så det kunne være skønt hvis han ku trække et par stykker mere med fra øen ....
 Dennis Linnet fra Give deltager også regelmæssigt i en skøn MG BGT . En flot bil dekoreret med tidstypiske decals...
 Søren Wichmann var det lidt mere eksotiske indslag denne søndag. Hans skønne XKE kom rundt på en flot kontrolleret måde og var et smukt indslag på denne dejlige dag.
Der var heldigvis også en del Triumphs, og bl.a. Wessbergs TR6 var en fornøjelse at se og lytte til, og læg også mærke til vores officials som igennem hele dagen gjorde et rigtigt godt stykke arbejde! Uden officials - intet motorløb!
Desværre fik jeg ikke hilst på manden herover, men det var skønt at se en ny deltager i hans MG A, og han så ud til at nyde at gi den lidt gas....
Carsten Wivel I Special MG er noget for sig selv og endnu en af de biler der gør vore MG Sport arrangementer til noget specielt.
Vi håber næste år at se endnu flere almindelige engelske sportsvogne til vores hyggelige MG Sport arrangementer hvor du har mulighed for at køre din gadebil på grænserne og dermed opnå fuld kontrol over din bil den dag du kommer i en presset situation på offentlig vej....

Der resterer nu en afdeling af MG Sport mesterskabet 2013, og denne afvikles i RaceHall Århus den 12. oktober.
Resultater fra i dag følger snarest, og den opdaterede MG Sport mesterskabsstilling bliver også spændende at studere...

 

Ingen kommentarer: