tirsdag den 31. juli 2012

Klassisk ferie...

Endelig blev vejret så fornuftigt at jeg kunne komme ud i det skønne danske sommerland...
 Jeg har holdt øje med vejrudsigten længe, og kunne godt se at rigtig sommer blev det vist ikke lige med det samme...
Og nu købte jeg altså min lille Safari campingvogn sidste år for at den skulle bruges. Jeg havde stor fornøjelse af den low budget campingferie jeg havde sidste år i min Sprite Alpine, og i år skulle det gerne blive endnu bedre med Safarien, som er endnu lettere at komme rundt med. Glasfibervognen vejer kun 500 kg, og med V8 power er det intet problem. Den følger fint med, og de små personbiler skal stadig alvorligt op at stå på speederen hvis de skal følge med ud af rundkørslerne....

I eftermiddag er jeg ankommet til Trust Camping lige nord for Silkeborg. En dejlig naturplads lige ved Gudenåen. Og det var i dag også første gang at jeg skulle lave en prøveopstilling af forteltet som fulgte med vognen ved købet. Det forløb uden det store drama, med god hjælp fra et par medcampister. Og læg venligst mærke til det yderst klassiske look på fortelte. 2-3 nuancer af brun -og dekoration i orange kulør.... Det bliver vist ikke mere 70´er stil ;)
 Fortéltet er i rigtig fornuftig stand og lige det jeg har brug for....
 Perfekt til Bobbie Olsen og jeg.. Her får vi mange gode timer...:)
Og var også lige ude og rulle en tur her sidst på eftremiddagen i det skønne vejr. Kørte et par ture igennem Gjern Bakker hvor der tidligere er blevet kørt Hill Climb. Det er en super tur, op og ned, mange sving og særdeles udfordrende  især hvis man skal køre max. Det skulle jeg jo ikke idag, så det blev en sjov hyggetur. Og jeg smuttede lige en tur ind på pladsen ved Jysk Automobil Museum. Den var godt nok stor, tom og noget mere kedelig end når  der blevet afholdt Autojumble i foråret...

Nu nyder vi ferien og slapper af:)

1 kommentar:

Pia sagde ...

Ser dejligt ud. Og fortelt...... enig rigtig halvfjerdser stil :)