mandag den 1. november 2010

Glæden er tilbage...

Og i korte træk består den i det her tilfælde af at min trofaste racerbil er tilbage hvor den hører til; nemlig i min garage:-)
Jeg har haft en periode efter det sidste race - hvor jeg efterlod Midgeten på Sjælland - hvor jeg ikke har lavet andet end at passe mit civile arbejde, løbe - og ligge på sofaen. Jeg har været ude i garagen og kigge et par gange men vendte hurtigt tilbage til varmen...
 Ondag aften blev tilbagekøbet en realitet, og jeg var så heldig at min gode ven Lars netop var på Sjælland, og var villig til at køre en omvej for at hente bilen hos en anden god ven - Jakob - hvor bilen blev stillet efter sidste løb i Sverige. Så jeg mødtes med Lars i Kolding, og selvom det var en aften med tennis, så blev jeg ikke snydt for kampen. Web tv er godt:-)
 Med raceren hjemme, kom der lige pludselig en anden ro over mig, og jeg kunne fornemme at det var tid for at komme i garagen igen. Lørdag lå jeg stille, men søndag angreb jeg det første projekt af de mange jeg skal ha klaret i den kommende vinter...
 V8´eren har trængt til noget kærlig pleje hist og her siden jeg købte den. Bl.a. var der noget overflade rust på frontpanelet der skulle fjernes og repareres.
 Det er lige her al regn og fugt kommer ind når man, som jeg, kører i al slags vejr. Div. stenslag åbner lakken, og så går det hurtigt hvis ikke man er over det...
 Lige da jeg fik panelet af blev jeg lidt forskrækket, for jeg troede at mine skærme var hårdt angrebet, men det var heldigvis kun panelet der har noget overfladerust på bagsiden..
Efter afskrabning, slibning og maling bliver det som nyt igen, og bilen kan køre mange år igen. En samling som denne viser at det utroligt vigtigt at få malet og forseglet godt inden man samler, for at undgå at fugt trænger ind. Det vil jeg derfor være ekstra omhyggelig med på B raceren inden den bliver malet...
 En anden ting der har irriteret mig siden jeg købte bilen var klonk lyde fra fortøjet hver gang ved opbremsninger. Problemet er belyst ovenover; Slidte bøsninger. Selvom de tidligere ejere har brugt V8 bøsninger i sin tid, så er det det sædvanlig gummiproblem der viser sig her. Kvaliteten i gummiet er simpelthen for dårlig, og holder kun i begrænset tid.
Det er og blir en af mine kæpheste til alle MG biler. Brug ikke gummibøsninger, men skift når du har mulighed for det, til de meget bedre polybøsninger!
Polybøsninger fåes i mange forskellige hårdheder, så du kan ikke bruge undskyldningen med, at du får en for hård undervogn. Det kan man få hvis man ønsker det, ved at bruge race versionen, men der findes også "blød hat" versioner.
Disse bøsninger holder bare meget bedre til olie og skidt og de varierende belastninger og ekstra udgiften er godt givet ud når du ikke skal til at skifte dine 2 år gamle gummibøsninger fordi de er faldet fra hinanden efter ganske kort tid.....

Ingen kommentarer: