fredag den 5. november 2010

"Futte" - Design by Pininfarina

Så er det en kendsgerning! Har i går aftes givet håndslag på køb af 1 stk italiensk design.-)
 Austin A40 Futura Mk 2 1962. Startede min søgning på en brugsklassiker i september, og efter at have overvejet både Morris Minor, Mini, Austin 1800 Landcrab, BMC 11/1300, Morris Marina, Allegro, ja så pegede pilen hele tiden tilbage på A40. For det første fordi den er tilpas sjælden og speciel, men ligeså vigtigt, den er baghjulstrukken og har samme motor/gear opsætning som en Midget. Mener selv jeg har en vis viden med netop den bil og et godt lager back up. Undervognskonceptet og mange dele er også lig med Midget, så jeg håber at være på hjemmebane nu jeg skal ha Futte ud at køre...
 Der har været meget få ejere på bilen, den første ejer boede på Bornholm, og der har den kørt til 1998, hvorefter den har stået på Sjælland og kørt nogle få bryllupsture, godt bakket op af de ris jeg fandt under bagsædet da jeg inspicerede bilen i går:-)
Karroseriet står meget original, bortset fra der er lavet paneler på et tidspunkt. Kvaliteten af den reperation kunne godt være bedre....
Nedenunder ser den rigtig fin ud. Meget "tør" men uden fusk, og jeg skal ikke til at svejse her...
Der skal laves bremser, kobling, nye dæk + nogle opgraderinger af bagtøj og motor.
Det bliver sjovt at komme igang med når jeg får bilen hjem om 2-3 uger:-))

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej
Send mig din mail adresse hvis du vil se hvordan sådan ser ud på en svensk bilkirkegård.
min mail er erik_krag_rasmussen@telia.com

Min første bil var en rød Futura årgang 1964. En uforglemmelig bil. Sørg for at benzinpumpen er tæt og i orden. HOld olie i dæmperne foran og lidt i karburatoren, så er du godt kørende