Efter lang og moden overvejelse, har jeg nu valgt at sætte min trofaste MG Midget Mk 1½ 1963 til salg. Bilen har en lang og kendt motorsports historie som går 30 år tilbage. Jeg har kørt i bilen siden 2005, og før det har den kørt i Sverige. I 2006-07-08-09 har den kørt alle afdelinger i DM undtagen CHGP 09. ca 46 afdelinger, heraf er de 40 fuldført.
Bilen har de sidste tre år vundet divisionen (A2/A1) den har deltaget i. Generel DM placering har været 5-9-3-5. Herudover har vi deltaget 3 år i træk ved Oldtimer Grand Prix på Nürburgring. Alle heats pånær et er gennemført, og bilen har opnået klassesejr, en 2 plads og 2 3. placeringer. Bilen har en international HTP, og er potentiel deltager i mange FIA løb, og selvfølgelig mange af de andre klasser der kører i Europa. Bilen er herhjemme potentiel generel top 10 bil i 65 klassen, og jeg har ved regnvejrsløb kørt bilen frem til flere top 6 placeringer. Bilen er i vinteren 2008/2009 blevet omfattende renoveret, og det betyder renoveret forundervogn, motorrum, kabine, ledningsnet, nye paneler i højre side, ny forskærm og meget andet.... Der er monteret sikkerhedstank til 1 times løb. Motor er std 1098 lavet efter homologeringsattesten. Tidligere rullefeltsmåling ca 95 hk. Vægt ca 600 kg.
Der er monteret spær, SCCR gearkasse, fuldt bur, FIA sæde , ny brandslukker, Forstærkede trækaksler, aeroquip stålbremseslanger, Facet redtop fuelpumpe + meget mere. Detaljer oplyses ved seriøs interesse.
Pris med frisk overhalet motor + gearkasse : 130.000 kr Velkørende "as is" : 120.000 kr. Der kan tilkøbes div reservedels "pakker". teknisk support kan tilbydes i de første løb.Ombygning til LHD er også en mulighed!Henvendelse 27241837 eller pkr@kabelmail.dk






Men nu begynder delene at hobe sig op ved siden af bilen, og det er et godt tegn på at nu sker der noget...
Faktisk er jeg så langt at andre spørgsmål melder sig::
I regn og en 7-8 grader kørte jeg i åben bil mod Odense hvor jeg skulle hente Pia inden vi om aftenen skulle til HMS præmiefest i HC Andersens by.Det var en fantastisk tur i åben bil og godt pakket ind i dunjakke og hue. Sjældent er jeg blevet vinket så meget til og fotoapparater blinkede. Hvor har de tænkt: "hvad fanden laver det fjols??"
Vi blev godt indlogeret på Windsor Hotel, og drog afsted mod en rigtig hyggelig aften i selskab med vore race venner fra hele landet..
Præmie seancen er en ordentlig mundfuld hvor alle mesterskaberne over året skal belønnes. Alle Hill Climb og bane klubmesterskaber bliver præmieret, og jeg havde igen i år forsvaret min samlede 1.plads i 65 klassens div A1 for de mindste biler. Det var jeg rigtig godt tilfreds med, for det er et af målene når sæsonen starter. Det er 3. år i træk jeg vinder min klasse, på trods af der kommer flere nye biler til hvert år. Det var også godt at se at mange af mine klubkammerater fra MGCC DK tog præmier hjem.
Bl.a den store finske rally kører " Janno Geikonen" i MG B var på præmiepodiet.
Stor var min overraskelse da jeg blev kaldt op til at modtage "Carl Eriks HMS vandrepokal".
Resten af aftenen gik med hygge , god mad, røverhistorier og diskuteren af biler og reglement.
Søndagen sluttede af i Nyborg hvor Pia og jeg skulle besøge min gamle værelses kammerat fra Kogtved søfartsskole Jesper, som jeg ikke har set i 26 år. Det var en fantastisk hyggelig dag med Jesper og hans kone Annie.

Trods den iskolde vind var der dagen igennem et godt humør, og alle var meget interesseret i at snakke. Det viste sig også at flere havde jeg tidligere talt i telefon med vedr. forskellige ting. Race, tuning, salg og alm. MG snak. Dejligt var det også at konstatere at mange kendte denne blog og mine skriverier. Fedt at i også læser med på den anden side:-)
Selvom vi aldrig så et samlet skema med alle tider, så fornemmede jeg, at jeg lå i den gode ende. Bortset fra den første gennemkørsel, hvor jeg kiksede nedbremsning i stopfeltet, så gav alle gennemkørsler stabile ens tider, og jeg følte det gik så godt som jeg kunne præstere.
Mine direkte konkurrenter var 2 Midgets. Denne let modificerede 1275 med glasfiberfront og ny fælge.
Og så denne - knap så let modificeret:-) - en gammel banebil fra den gode tid da der var MG race på Ring Djursland. Efter sigende har bilen stået stille i 20 år og kommet på "banerne" i år. Det var en sand raket. 1380 racemotor, Ford bagtøj , semi slicks og meget brede hjul:-)
Det var en rigtig hurtig Midget. Det der gjorde at jeg ikke var så langt bagefter til sidst, var nok at bilen var en ren banebil, og derfor kunne motoren ikke rigtig bestille noget under 4000 O/min, og den kørte sidelæns meget af tiden. Tydeligt at se at den kørte med spær, der var virkelig fart ud af svingene, hvor jeg selv døjede med hjulspin på inderhjulet - på trods af få hk, men de fleste sving var virkelig snævre...
Men hvor var det fedt at se 14 biler til en manøvreprøve i november måned. og mange modeller var representeret. MGC, MGB,MGA, Midget og en enkelt T-type. Kunne vi lægge arrangementer fra DC og MGCC DK sammen, så kunne vi måske komme op over 20 MG biler til et klubarrangement. Der er noget at arbejde videre med for MG Sport.... 