Herluf var så begejstret at han gik direkte efter at ramme mig i ansigtet, og på billedet ser man hvor meget Alfadrengene fryder sig over en enkelt sejr over TMR:-)
lørdag den 31. maj 2008
Skudt ned af Alfaspecialisten ....
Herluf var så begejstret at han gik direkte efter at ramme mig i ansigtet, og på billedet ser man hvor meget Alfadrengene fryder sig over en enkelt sejr over TMR:-)
Det resulterede så i en snurretur lige efter mållinien, Palle Christensen kom lige efter i Mini, og han kunne ikke undvige mig og det resulterede i buler i Minien og den Cortina der kom lige efter. Ærgerligt, men et hændeligt uheld…
Alt på plads på Padborg Park


TMR - Couto - Holm afventer lørdagens 1. tidtagning...
torsdag den 29. maj 2008
Stille og roligt...
Jeg har haft bremser adskilt og justeret. Forruden blev skiftet, olie toppet op. Kompressionstesten var fin på alle cylindre, alle bolte er efterspændt, hjulkasser er rengjort og div skrammer i lakken er plettet. Alt i alt er raceren klar til den kommende weekends spændende race på Padborg Park.
Boxeren er pakket, Midgeten står indeni og campingvognen er også læsset og klar. Vejret tegner perfekt, det ka næsten kun blive en go weekend:-)
Du kan se historisk tidtagning lørdag far 9.00 - 13.00 og heats søndag fra 9.00 - 1300.
Vi ses der nede....
søndag den 25. maj 2008
TMR i TV Glad
Under arrangementet kom TV Glad fra Esbjerg på besøg. De filmede selvfølgelig de flotte biler, og så ville de ha en snak med mig om arrangementet og MG generelt. Det er der nu kommet ca 5 minutters udsendelse ud af, som i øjeblikket kører på kanal TV Glad. Jeg arbejder på en mulighed for at vise det on line. Følg med her....
lørdag den 24. maj 2008
En dejlig dag..
Og i dag har jeg også hentet et par motorer i Ølgod. Det er altid godt at have lidt at arbejde med, så jeg har købt to 1098 og en 1275 Marina motor. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at få lavet en reserve motor....
onsdag den 21. maj 2008
Job done...
Efter en hård kamp og masser af tålmodighed, fik jeg lagt min nye rude i uden revner. Sidste gang jeg prøvede, revnede den da jeg skulle ordne det allersidste hjørne, og igen da den blev monteret i stolperne på bilen. Nu er den i rammen, og i morgen kommer den på bilen. Forhåbentlig stadig hel:-)
Og i weekenden skal der så laves service på raceren. Bremser skal gåes efter, kompressionstest, ventilspillerum, benzinfilter m.m.
Og får jeg min nye gearkasse tilbage inden løbsweekenden skal den også skiftes. Der bliver igen nok at se til:-)
tirsdag den 20. maj 2008
Ny Tidsplan Padborg Park
Her kan man se den opdaterede tidsplan:
Tidsplan m.m. Padborg Park 31.5 - 1.6 2008
Vær opmærksom på at du skal tidligt op søndag for at se det meget spændende 1. heat i den mest spændende klasse; 65 klassen:-)
PT 29 biler tilmeldt i 65 klassen!
Vi ses dernede....mandag den 19. maj 2008
Klassen er fyldt:-)
Så kører Consulen...
lørdag den 17. maj 2008
TMR på Varde Torv
I dag har MGCCDk afholdt Picnic tur startende på Varde Torv. Jeg har været med inde over i planlægningen, og det blev for et stykke tid siden aftalt at jeg skulle tage raceren med til udstilling på torvet. Både fordi nogle ville finde den interressant, men også fordi jeg gerne vil vise at man kan bruge sin gamle klassiske bil til andet end søndagsture ud i det blå.
Jeg synes selv det var en succes, og ud fra de snakke jeg havde med andre deltagere og publikum, tror jeg også at andre synes det samme. Der vil altid være nogle personer der synes at det er upassende at bruge (misbruge) sin bil til sådan noget. Dem er jeg heldigvis bedøvende ligeglade med:-) Raceren var ikke den pæneste bil på torvet, men i min verden absolut den sjoveste...fredag den 16. maj 2008
Det er ikke hver dag.....

Her over; 2 biler med samme mærke på køleren, men alligevel 2 forskellige biler: Leif´s MG TD fra 1953, og en fin BRG MGB fra midt i 60´erne.Og herover et skønt billede af Kristian Hansens nyrenoverede sorte MGC under et nyudsprunget træ hjemme i Kurts have:-)
En enkelt dekoration på postbilen kan findes.
Og solen er altid skøn at have med når man tar billeder af gamle biler.. .
I morgen deltager vi i Picnicturen på Varde Torv
Raceren er pakket i Boxeren, rengjort og klar til udstilling på Torvet. Som de fleste læsere af denne blog nok er bekendt med, så mener jeg at vores biler er beregnet til at blive brugt, og jeg vil også gerne vise omverdenen at en MG kan bruges til andet end at køre søndagstur i, så derfor tar jeg besværet med og udstiller raceren i et par timer i morgen formiddag. Jeg er klar over at jeg ikke bliver valgt til showets flotteste bil, men måske kunne vi lokke en enkelt eller to ud at se noget historisk race her i foråret.
Arrangementet er på Varde Torv lørdag formiddag mellem 10 - 12 , og herefter kører vi tur i det skønne vestjyske sommerland..
mandag den 12. maj 2008
Så gik den pinse...

Midgeten blir nu monteret op med en komplet Frontline undervogn, nye bremser og lejer, samtidigt med at div. småfejl bliver rettet.
lørdag den 10. maj 2008
Tiden skal jo gå med noget fornuftigt...
Her i var der mange fine dele, og et enkelt bagtøj i knap så fin tilstand.
Alle disse fine dele skal jeg montere på Steens Midget, som allerede nu er i fin stand. En meget reel bil som er pæn overalt; udvendigt, indvendigt og i bunden.
Steens firma, Jysk Storkøkken Service , har været med som sponsor af TMR fra starten, både mens det er gået godt, og også i den korte periode hvor alt ikke var på toppen.
fredag den 9. maj 2008
Billeder fra Knutstorp.
Her sidder jeg og studerer dagens tider og video. Altid sjovt at se videoen af løbet bagefter:-)
Dette billede er fra starten af 1. heat, hvor jeg starter på pos. 6 med Lotus´er både for og bag:-) Bagved holder der 22 biler der alle meget gerne vil forbi...
Frank Alfasud og jeg i en hyggelig stund efter sidste løb.
Og så har Christian Knudsen været så venlig at låne mig nogle af hans gamle lærebøger. Nu har jeg en lille smule mere viden om min Consul Classic 315. En fed bil som jeg blir mere og mere begejstret for:-)
mandag den 5. maj 2008
Søndag på Knutstorp.
Efter en rigtig hyggelig fællesspisning lørdag aften, var det søndag formiddag tid til det første heat. Jeg var klar over at der ville blive nok at se til med 6 stk Lotus motoriserede biler bagved. De var havnet der af forskellige grunde, men der er ingen tvivl om at de har betydelig flere kræfter end Midgeten , og at det ville blive næsten umuligt, især på langsiden, at holde dem bagved igennem et helt løb. Men det var mig der var foran, så derfor måtte de jo overhale:-)


Denne gang får jeg en fantastisk start. Kommer forbi Warnich, Vølding og Milbank, som alle startede foran. Milbank kommer hurtigt forbi igen, men nu starter en indædt fight med Vølding og Warnich hvor det hele bølger frem og tilbage. Vølding er naturligvis hurtigst på langsiden, men jeg får flere gange oparbejdet et så stort forspring på den krævende del af banen at jeg kan holde ham stangen på langsiden. Flere gange er han forbi, men jeg udbremser ham igen for enden, og flere gange kører vi side om side op mod tændstiften, og der er virkelig kamp til stregen. Imens lurer Warnich bagved på den mindste fejl så han kan stikke forbi. Til sidst får Vølding et hul og kommer lidt fri, og jeg kan koncentrere mig om at holde Warnich bagved, og for en sjælden gangs skyld kommer jeg før ham over målstregen, under et sekund fra Vølding I Elan´en og 2 sekunder foran Warnich. Et fedt fedt race hvor det hele flaskede sig.
Og ydermere fik tiden endnu et hak nedad, så weekendens bedste tid var imponerende 1.17.235Det var simpelthen hele vinterens arbejde værd:-)
Tidtagning på Knutstorp:-)
Weekenden startede hos Jacob hvor Morten og jeg mødtes med Jacob fra Couto Racing. Jacob overrasker hele tiden positivt, og det viste sig jo også at han er lidt af en skabs englænder. Hans fine XK var et studie værd inden turen gik til Sverige.
Lørdagen startede ud med træning, og det var helt klart at rusten lige skulle bankes af, og jeg skulle finde tilliden til bilen igen. Jeg har i vinters brugt en del tid på at studere baneforløb og idealkurver, for jeg har hele tiden været klar over at der er mere at hente på den konto. Så træningen blev også brugt til lidt eksperimenter og forsøg. Jeg blev klokket til 1.20.3 . helt respektabelt, meen var godt klar over der var mere i mig. Sidste år kørte jeg 1.18.7 , og det var helt klart målet at komme derned igen. Og helst under:-)
Fedt var det at konstatere efter træningen at vandtemperaturen var dejlig lav, og alt vandet var i køleren, så indtil videre artede motoren sig...
Der var tilmeldt 28 biler i 65 klassen, lige fra T-typer fra trediverne og 10 stk Lotus i forskellige afskygninger. Lotus´erne er selvfølgelig lynhurtige, men tag ikke fejl af de gamle MG´er. Hk har de masser af, det kniber mere med bremser og undervogn. Jeg havde mit hyr med Jørgen Hansson på langsiderne inden vi skulle bremse. Men dejligt at se at de stiller op i baneløbene i år. De pynter i feltet, og er ikke de langsomste:-)
1. tidtagning var der helt klart mere skub i både chauffør og bil. Bremsepunkter og linier på banen var betydeligt bedre, og maskineriet kørte nu perfekt. Den eneste bekymring er min gearkasse som igennem hele weekenden blev dårligere og dårligere. Den larmer utroligt meget i 1. gear, og synger nu også i 3. og 4. Ikke desto mindre klokkede jeg en fin tid på 1.18.3. en forbedring af min bedste omgangstid på 0.4 sekund. Tilliden til bilen var tilbage!
Kontrol af motorrum efter tidtagning viste lidt oliespild, og det viste sig at et par bolte på forkædedækslet var gået løs. Ellers stadig alt vel med motoren.
Og det fantastiske var så at det rakte til en startplacering som nr 6 ud af 28 biler. Det betød en start midt i minefeltet af Lotus´er!!Tidskørsel 2 gik endnu bedre. Efter en del trafik i starten fik jeg 3 omgnage med fri bane, og det gav straks pote: 1.17.6 - 1.17.7 - 1.17.5!! Jeg havde nu taget 1.2 sekund af min bedste 2007 tid. Det var stort... Til gengæld havde alle Lotus´erne nu fået skub i maskineriet , og der var 9 af dem + Warnich i Mini foran. Vi var 7 biler indenfor et ½ sekund, heriblandt Warnich og jeg. Det tegnede til en spændende start:-)
Resultater og tider kan ses her: Race result Knutstorp