Søndag på Knutstorp.

Efter en rigtig hyggelig fællesspisning lørdag aften, var det søndag formiddag tid til det første heat. Jeg var klar over at der ville blive nok at se til med 6 stk Lotus motoriserede biler bagved. De var havnet der af forskellige grunde, men der er ingen tvivl om at de har betydelig flere kræfter end Midgeten , og at det ville blive næsten umuligt, især på langsiden, at holde dem bagved igennem et helt løb. Men det var mig der var foran, så derfor måtte de jo overhale:-)

Fik en god start, overhalede Warnich som holdt lige foran på pos. 5. Bagfra kom Oscar Siesby i Lotus Cortina. Til gengæld holdt jeg Ib Vølding I Lotus Elan bagved, og det galdt så længe jeg var med i løbet. Løbet blev nu et stort pres bagfra. Warnich og John Milbank i Lotus Cortina lå bagved i flere omgange inden de kom forbi, Spændende race. Og motoren gik godt og min kølevandstemp var fin. Lige indtil 2 omgange før mål hvor det forenden af langsiden sagde "plopf". Jeg troede noget var eksploderet, men opdagede hurtigt at motoren stadig kørte rundt, men kort efter steg kølevandstemperaturen voldsomt, og det betød at noget var sprunget, muligvis en køleslange. Slukøret trillede jeg ind, og kunne kort efter konstatere at der var blæst en frostprop ud!

Det var sgu træls, især da jeg ikke var 100% sikker på at jeg havde en ny liggende i bilen.

Men endnu en gang viste servicevognen sit værd. Op af skufferne kunne jeg fiske en pose med 3 spritnye frostproppper, og jeg fik hurtigt monteret en ny, og var dermed klar til 2. heat. Og endnu bedre var det at konstatere at jeg var blevet klassificeret fordi jeg havde fuldført over 70% af løbet. Dermed havde jeg stadig mulighed for en samlet klassesejr, det krævede nu en sejr i sidste heat.

Min startposition i heat 2 var mere"efter bogen". Pos 11, men kun Lotus biler og en enkelt Mini foran. I min verden en stærk præstation:-)Denne gang får jeg en fantastisk start. Kommer forbi Warnich, Vølding og Milbank, som alle startede foran. Milbank kommer hurtigt forbi igen, men nu starter en indædt fight med Vølding og Warnich hvor det hele bølger frem og tilbage. Vølding er naturligvis hurtigst på langsiden, men jeg får flere gange oparbejdet et så stort forspring på den krævende del af banen at jeg kan holde ham stangen på langsiden. Flere gange er han forbi, men jeg udbremser ham igen for enden, og flere gange kører vi side om side op mod tændstiften, og der er virkelig kamp til stregen. Imens lurer Warnich bagved på den mindste fejl så han kan stikke forbi. Til sidst får Vølding et hul og kommer lidt fri, og jeg kan koncentrere mig om at holde Warnich bagved, og for en sjælden gangs skyld kommer jeg før ham over målstregen, under et sekund fra Vølding I Elan´en og 2 sekunder foran Warnich. Et fedt fedt race hvor det hele flaskede sig. Og ydermere fik tiden endnu et hak nedad, så weekendens bedste tid var imponerende 1.17.235
Det var simpelthen hele vinterens arbejde værd:-)