søndag den 26. august 2012

Våde hvide striber - forskellen mellem succes og afkørsel...

 Dansand Sprint i Silkeborg er nu et overstået kapitel - ihvertfald hvad angår selve løbet;)
Det var en rigtig underholdende bane - midt i byen - der blev kørt på. Der var masser af sving og kun forholdsvis korte "langsider". Altså lige noget for en lille bil som en Midget:)
 Og det stod da også rimelig hurtigt klart, at jeg noget overraskende kunne blande mig i toppen af dette løb. I de 2 testkørsler om formiddagen var jeg nr 2 i klasse 14. Først i den tørre gennemkørsel, og da regnen kom var jeg stadig nr 2 i klasse 14. Og da der var 11 biler i en af de hurtigste klasser kunne jeg godt regne ud at der var en mulighed for et topresultat denne lørdag.
 Men jeg havde desværre også nogle motorproblemer. Når motoren kom over ca 5800 O/min begyndte den at sætte ud. Og det gir jo ikke ligefrem en bedre acceleration;)
Jeg prøvede med de sager jeg havde med i servicebilen, men da lageret er bygget om omkring baneraceren, kom jeg til kort. Jeg fik i løbet af dagen skiftet tændrør, tændspole - tjekket platiner, tjekket kompression osv. Det ser ud til at der er et tændingsproblem, som jeg skal efterforske yderligere....
 Men da der resten af dagen var masser af vand på banen, var problemet ikke så stort som det ville ha  været på tør asfalt. Men der blev stadig kørt max hele tiden, og det var forrygende sjovt at være med til
 Da 1. heat blev kørt over middag fik den fuld kontrolleret rulle, og det gik rigtigt fint. Jeg klokkede simpelthen en tid der rakte som den hurtigste tid i klasse 14B og som 3´er generelt! Og så var ilden ligesom tændt i mig.....
 Og nu jeg havde fundet nogle bremsepunkter i det våde følte jeg mig klar til at udfordre lidt mere, og jeg fik da også hevet 8/10 sekund af min tid i 2. heat. Men det var der selvfølgelig også andre i min  klasse der havde fundet ud af. Jeg var nu samlet 2´er i 14B og 4´er generelt. Stadig et superresultat, men der var brug for et fantom løb i 3 heat. men det skulle også gennemføres da alle heats tæller til dette arr.
En udgået - og man er færdig i denne konkurrence. En noget skrap regel som man tilsyneladende har taget i brug for nylig da der var flere der indimellem hoppede over den sidste gennemkørsel hvis resultatet var tilfredstillende og vejret f.eks. havde gjort forholdene dårligere...
 Som sagt var det en rigtig fin bane. Ryttergården var også fin, men det der ikke var fint var at ventetiden mellem heatene hele tiden skulle bruges på at flytte biler ved startområdet. Der har løbsledelsen en udfording i at gøre tingene bedre.Det ville ha været meget mere hensigtmæssigt at opholde sig i ryttergården i ventetiden. Godt både for os kørere, der dermed ville få go tid til optimering af bilerne - og godt for de mange tilskuere der var tilstede. De ville kunne få en snak med chaufførerne om bilerne og løbet, børnene kunne komme ind og sidde lidt i bilerne og der kunne blive taget nogle billeder...
 Og så gjorde vejret os jo ikke nogen tjeneste i den retning. Det var lidt af en kamp af holde sig tør i ventetiden, i det man kunne jo ikke sidde i bilen og vente i de 4 timer eftermiddagens konkurrencer fandt sted...  Det blev en rigtig våd eftermiddag..
Men jeg var klar og tændt til 3. heat. Jeg var fast besluttet på at satse lidt mere , også fordi regnen havde taget lidt af. Og der var pres på fra de mange konkurrenter der lå lige i hælene på mig.
Kom godt afsted, og kunne tydelig mærke at der var mulighed for en super tid. Kunne bremse lidt senere, og gi mere gas i svingene. Jeg havde go fart ind over de spektakulære overgangsstykker med brosten her og der og jeg følte hele tiden at jeg var i go kontrol.
Det var jeg også lige indtil jeg skulle indover den svære rundkørsel med brosten på midterdelen. Der er et sving på vej ind i rundkørslen, og her er midten delt af hvide striber. Disse har jeg de andre gange kørt udenom, men denne gang føler jeg at det kan gi mig en lille fordel at køre ligeud...
Men! jeg burde ha vidst bedre... Da jeg bremser ned, får det ene forhjul bid på asfalten og det andet nul bid på det hvide, og biler ryger i slinger. Jeg talte med tilskuere der så det, og de sagde at det var et under at jeg fik reddet den i første omgang på vej ind i rundkørslen, da bilen var helt drejet rundt. Men da jeg skal ud af rundkørslen kan jeg ikke dreje nok på grund af den høje fart, og jeg fortsætter ind i de halmballer der omkranser rundkørslen. Jeg føler at halmballen næsten kommer helt ind i min frontrude, og da jeg ser at at forskærmen  "popper" op, føles det ikke godt. Jeg forsøger at bakke bilen ud, men kan hurtigt mærke at der er for meget modstand et sted, og jeg humper kun lige ud af rundkørslen og til side så løbet kan fortsætte. Desværre uden mig som fuldførende! Der var ca 300 meter tilbage af ruten, så det var noget surt...
 1 stk flyttet halm balle - og 1 stk hård kantsten. Lige til at ødelægge et hjulophæng;)
 Halmballen tog livet af forskærmen...
 Den er vist hel død... læg mærke til forhjulets tætte placering på hjulkassen bag...
... Det skyldes at den nederste bærearm var revet over! Mirakuløst ser det ud til at selve karrosseriet ikke er blevet skævt, men nu følger nogle timer i værkstedet og så kommer der mere lys på skaderne.
En go hyggelig søndag i værkstedet....

Og alle de fine billeder af Midgeten i action er taget af John Enevoldsen. Igen en stor tak til John for at levere gode billeder af Team Midget Racing. Det er lige før han fortjener en titel af Officiel TMR fotograf:)

2 kommentarer:

Tim Jensen sagde ...

Æv surt, sad og fulgte med på rallyresult og så var du væk !

jeg tror at ideen med at alle 3 heat tæller med, er at det skulle give færre afkørsler . . .
og det har faktisks også hjulpet efter mine efterretninger.
Godt at læse at du er ved godt humør, og klar til næste Weekend ;)

Hilsen Tim Jensen

Tim Jensen sagde ...

Halmpalle he he