onsdag den 21. september 2011

Det japanske indslag......

I 2. forsøg er min Mazda 626 endelig på plads på matriklen:-)
Første gang den var her, lækkede den lidt rigeligt fra topstykket, og lugtede fælt ud af udstødningen. Toppakningen var gået, og jeg måtte lave en reklamation til sælgeren. Jeg ved udmærket godt at når du køber en gammel bil er det som prøvekørt og beset, men der var den hage ved prøvekørslen at temperatur måleren var i udu. Den foregik i Århus og en del af købsaftalen var at Mazdaen blev leveret i Esbjerg. Det blev den også, efterfølgende havde jeg lovet sælger en tur i V8´eren, så afsted det gik på prøvetur og efterfølgende middag på byens fineste hotel. Så første gang jeg kørte rigtigt i den Rammeløse var dagen efter, hvor jeg efter nogle problemer med at starte om morgenen, en kort køretur til mit arbejde ,jeg standsede, og kunne konstatere en ubehagelig lugt fra udstødningen. Første tur rundt i byen, viste en del lys røg fra udstødningen, og da jeg var i området kørte jeg en tur ud forbi AlfaSpecialisten for et godt råd og lån af en infrarød temp måler. Vi kunne hurtigt konstatere at der manglede over 2 liter vand i køleren og samme køler var fyldt med olieslam.
Afsted mod hjem , stille bilen og ringe til sælger.
Efter lidt ringen frem og tilbage, kom Falck og hentede bilen om aftenen - det er nu over 3 uger siden - og i går har jeg fået den tilbage..

Jeg har fået en rigtig fin behandling af sælger som ikke var klar over at bilen var defekt da vi prøvekørte den. Det var mit held at det skete inden jeg fik bilen, for havde jeg konstateret det en uge efter købet havde jeg selvfølgelig hængt på regningen selv.
Men det viser jo bare at det at købe en brugt bil - ny eller gammel - kan være lidt af en fælde.
Men nu er jeg kørende. Har haft bilen på arbejde, og det har været en fornøjelse - ligesom jeg forventede. Nu har jeg kørt i transitten en uges tid, og det er selvfølgelig en komfort fremgang af den anden verden at komme over i Mazdaen.
Men morgenen var ganske fin. Problemfri start, hurtig afdugning af ruderne, chokeren nåede at komme ind inden jeg nåede de 2.5 km ud på arbejdet, viskerne kæmpede noget med at gøre ruden bare lidt ren (havde nævnt den ringe gummi stand på viskene over for sælger, men det var en af de ting han elegant overhørte...)
Og så fik jeg et par blink fra andre bilister fordi jeg havde glemt at tænde lyset....

Nå, der var en lille arbejdsliste allerede, og vejret var fint da jeg kom hjem.
En imponerende ting! I sådan en Mazda fra 1980 er den medfølgende manual forsynet med et ganske fornuftigt el-diagram, som kom i brug for allerførste gang i bilens levetid tror jeg, da jeg skulle forsøge at få det defekte kørelys til at fungere igen...
 Første tur til stranden med Bobbie O var også en succes. Den gamle hund nød den nedrullede bagrude, og jeg selv nød hele den rammeløse nedrullede sektion i førersiden. Og ligesom i Transitten kunne jeg mærke de forbipasserendes blikke når jeg kom forbi. Endnu en bil som man ikke var vant til at se i by billedet:-)
Og det samme skete på arbejdet. "Nå - endnu en ny gammel bil" eller " jeg troede du havde opgivet den da den stod af sidst..."

Men jeg tror nu jeg bliver glad for min Mazda hvis ellers den kan holde på vandet....
De første jobs er fixet.
2 nye vinduesviskere er monteret, nu ka jeg se noget når det regner:-)
Kørelyset er repareret. Det var en stor fuglerede fyldt med strømtyve - noget fanden har skabt! - nu kører det automatisk...
Den manglende temp visning er forsøgt repareret, men den transmitter jeg monterede i stedet for den gamle funkede heller ikke, så jeg skal ha købt en ny. Der er fuld visning på instrumentet når jeg laver direkte stel på ledningen, så jeg tror på det er transmitteren.
Værre ser det ud med den defekte benzinmåler. Den blev også kortsluttet, men visning var stadig i bund selvom tanken var fud, så jeg skal finde ud af om instrumentet er defekt eller der sidder en modstand eller andet i et kredsløb et eler andet sted. Gode råd - any one???
En af de ting jeg fandt da jeg stod og rodede med at få kørelyset til at virke. Kunne høre nogle små smæld, og jeg mistænkte med det samme at der sprang nogle gnister et sted på tændingssystemet. Og ganske rigtigt, inde i hullet hvor tændrør til cyl 3 sidder sprang der gnister fra tændrørshætten og ud på metallet på topstykket. Da jeg fik stoppet motor og afmonteret hætten kunne jeg tydelig se at den gamle - måske originale - hætte var hård, mørnet og fyldt med revner. Gamle biler kræver altså mere service end at skifte olien indimellem!!!

Kort og godt! Jeg bliver glad for min Mazda med det klassiske japanske 80´er design og indretning.
Jeg nyder min simple originale FM radio og det præcise bløde gearskifte i mens jeg cruiser strille og roligt rundt i byen... Og glæder mig over at chancen for flere klip er faretruende lille i mine 2 vinterbiler... Det varer heldigvis kun 2½ år endnu.....

1 kommentar:

Ib Erik sagde ...

Skønt at høre, det går godt for Den Rammeløse :-)

Ret tydeligt, at Claus ikke er dén, som kaster sig over motor og mekanik.
Godt I fik en ordning, og der kommer jo garanteret fortsat, endnu flere biler fra hans side.
I dine hænder er jeg overbevist om, at Mazda'en kan holde meget længere end 2½-år.