lørdag den 29. september 2007

Som dag & nat..

Ja det kan man vel godt kalde de to tidtagninger vi kørte lørdag.
Efter træningen lørdag formiddag stod det hurtigt klart at mit problem med manglende kølevand, desværre ikke var løst med min nye toppakning og nye bolte. Der var forsvundet ca 5 liter vand efter træningen. For dælen ; det var skuffende-:(

Claus Ebberfeld er kommet i læ for regnen hos TMR.

Men jeg måtte op på hesten igen, og fyldte vand på og kørte 1. tidtagning. Der var lidt snusk i vejret; ikke rigtigt regn, men noget på vej. De første 3-4 omgange var ok, men derefter kom der lidt mere vand, hvorimod der mod enden blev mere tørt. Den ende oplevede jeg desværre aldrig da temp. Nålen begyndte at køre op & ned, og jeg kørte ind.
Det resulterede i en startplacering som nr 9.
2. tidtagning så straks bedre ud. Det regnede helt vildt fra starten af, og jeg vidste med det samme, at her var min chance for at lave en god præstation. Det var første gang i år, og første gang mens jeg har kørt, at der var rigtigt regnvejr, og jeg har hele tiden troet på at Midgeten kunne præstere godt i vådt vejr.

Her viser Peter Hansen fra Varde hvordan man kører en pole position hjem i regnvejr. Peter er oppe mod 911 og Escort BDA!!
Og det må jeg sige at den gjorde:-)
Undervejs i tidtagningn overhalede jeg John Milbank i Lotus Cortina, Oscar Davidsen i Lotus Cortina og til sidst Kaj i MGB.
Det føltes godt, og da jeg jeg så resultatet af tidtagningen, måtte jeg også konstatere at det var årets bedste. Havde for første gang kørt hurtigere end HKH prins Joachim og Anders Nannerup i Mustang. Slutresultatet er at jeg skal starte på pos nr 4 i
søndagens 2 heat:-)
Og må også erkende at den har stået på regndans hele aftenen. Lad os få noget regn til vores heat i morgen:-)
Også Porsche´erne havde det svært i det våde vejr:-)

Ingen kommentarer: