søndag den 1. oktober 2006

Så er det "B" tid

Jeg er nu ved at være så meget ovenpå mht raceren at jeg har fået mod på at gå i gang med min MGB som har stået stille i et hjørne i et par år. Jeg savner B´eren til de længere ture med MG klubben, og endvidere vil den give mig mulighed for at lave min 1275 Midget således at den hovedsageligt bruges til Hill Climbs og andet sjov . Gade Midgeten er umulig at bruge til andet når den er sat op til Hill Climbs. Den er simpelthen for hysterisk. Og umulig at bruge til Hill Climbs når den er sat op til gadebrug! Så er den for langsom!
Så B´eren skal gerne laves færdig her i vinter. Der er gået et plejlleje i motoren så den skal ud og en ny skal samles. Jeg har forskellige muligheder for at samle en god motor. Hvad der skal indeni finder jeg ud af hen ad vejen.

Karrosseri mæssigt er bilen i meget fin stand. Og den kommer ud at køre som den ser ud i dag. Motorrummet bliver fikset op når motoren alligevel er ude, og så er det gjort når jeg en dag vil male hele bilen.

Jeg har tidligere købt en MG BGT fra samme årgang. Deri findes en fin motor, og ikke mindst en 3 syncro overdrive gearkasse der kører fint. Måske bruger jeg motoren direkte, og gearkassen kommer helt sikkert i roadsteren.
Og så skal der lige et træk på så jeg kan slæbe raceren bagefter:-)

Ingen kommentarer: