tirsdag den 4. september 2012

Race Report JR dag 2

 Dagen startede godt med masser af MG´ere på P-pladsen ved indkørslen. Vores Klubshop var også på plads med campingvogn og merchandice udvalg..
 Det var skønt at se at der var dukket ca 30 biler op for at kigge på en actionfyldt søndag..
Da 2. tidtagning nærmede sig skulle bilen startes, men der var intet liv i maskineriet, og jeg fik pludselig meget travlt. Vil faktisk sige at panikken var tæt på at brede sig. Med go hjælp fra Jesper og Tim, fik vi dog kredset problemet ind til at der ikke var noget liv fra strømfordelerdækslet og ud. Jeg havde aftenen før lavet lidt service på strømfordeleren, men nu var der ikke tid til at undersøge sagen nærmere, så der kom et nyt fordelerdæksel på, og så kom der liv med hjælp fra Verners startkabler og mit ekstra batteri. Hurtigt op i pitten, men på vej op ad bakken gik bilen ud igen. Hjælpen var nær og drengene fik skubbet bilen ind i pitten, og fejlsøgningen gik i gang igen. Da det nye fordelerdæksel blev afmonteret faldt rotoren ud i 2 stykker. Et nyt problem, men det var til at løse. Mig i fuld firspring ned i servicevognen, finde en ny rotor, op til pitten igen, montere, og så var der liv igen. Nu havde jeg sgu varmen, og jeg var end ikke i bilen endnu;)
Tidtagningen blev gennemført uden problemer, desværre med nøjagtig samme  tidsmæssige resultat som første tidtagning. Igen 3´er i divisionen ud af 10, og en generel 10 plads ud af 20 biler.
 Midt på eftermiddagen var der et par rundture på banen til de deltagende MG biler. Mine gæster Charlotte, Sophia og Christoffer fik med Mogens hjælp sneget sig ned i et par biler og fik  en tur rundt på banen...
 John Hollænder så ud til at være godt tilfreds med udsigten til en tur på JR..
 Og Søren havde Christoffer med i sin Frøøje:)
 Kl 12.55 skulle vi køre 1. heat, og jeg var på startpos 9. Får en fornuftig start, og vi kommer alle afsted, men i 90 graders svinget efter publikumslangsiden bliver der tumult da en AH 3000 tilsyneladene puffer til Benny Halls Lotus Cortina, og flere biler vender rundt og andre må en tur ud i græsset...
Det betyder at jeg er 2´er i klassen, og det holder et godt stykke hen i heatet indtil Verner kommer tilbage. Jeg må bare erkende at jeg ikke har fart nok bilen til at true ham og Nikolaj, og det hele falder til ro på den position...
....lige indtil jeg skal overhale den lyseblå Spitfire med en omgang for 2. gang i heatet ( herover sker det første gang og ganske ufarligt). I hesteskoen ligger jeg an til at overhale Spitten udenom, og jeg mener der er styr på situationen. Men på vej ud af hesteskoen - lige der hvor jeg skal forbi - trækker bilen ud til venstre, lige ind i min bane. Jeg reagerer lynhurtigt ved også at trække til venstre og må en tur i græsset. Heldigvis var der "kun" græs derude og ingen flagpost eller andre forhindringer, og jeg kan efter 100 meter på græsset trække ind på asfalten igen, men nu med pulsen helt oppe, og den bagfra kommende John Steen i Cortina GT helt oppe i kofangeren. Jeg gir den igen max pedal og formår lige nøjagtig at holde ham bag mig da vi kører over målstregen en ½ omgang senere...
Vil man se situationen på video kan den findes i forrige indlæg..
Slutresultatet bliver en 3´er i klassen og generel 8. Et fint resultat efter omstændighederne...
Tiden er stadig omkring 1.30 - og stadig et stykke fra mit bedste i 2010...
 Der er lidt at arbejde med til 2. heat. Det positive er at jeg er hurtigste MG - et ikke uvæsentligt faktum når der nu er 50 MG medlemmer på plads på lægterne;)
2. heat starter også fint, og afviklingen bliver egentlig ok hele vejen igennem. Jeg er denne gang i stand til at hænge på Nikolja og Verner, og jeg er kun få tiendedel fra dem med min bedste tid, som nu er nede på 1.28,6 - kun ca 4/10 dele fra min bedste tid . Det var den opløftende del fra racet. Den ærgerlige del er at jeg mister en del point i vores 2 mesterskaber. Nikolaj er nu gået forbi i klubmesterskabet med et par point, og i DM tabte jeg en placering til en Lotus Elan, og er pt 3´er inden de sidste afdelinger på Knutstorp. Og jeg er selvfølgelig optimist deroppe, da banen kører den rigtige vej rundt, og den passer fint til mig og bilen;)
Der er intet afgjort i mesterskaberne endnu, men det bliver tæt!
 
Og som en krølle på hele weekenden, så blev jeg hevet ind til udvidet teknisk kontrol. Det synes jeg er helt ok, for det har vi manglet i mange år. Fremover kan vi måske få stoppet al den jakken  og snadren om ulovlige motorer der foregår rundt om i depoterne.
 
Jeg fik målt kubik på motoren, blev vejet, benzinen testet og mine bremser blev målt.
Alt var ok.
Men hjulspøgelset dukkede op igen, så nu må vi se hvor det ender;)
 
 
Og fotografen der har taget de fine billeder af min bil på banen er John Enevoldsen. Tak igen!

Ingen kommentarer: