torsdag den 11. august 2011

CHGP - i år som tilskuer....

2. del af min sommerferie startede i København hvor Jesper og jeg tog over for at møde Jakob til det der skulle blive en ganske fornøjelig weekend. Bobbie O var sat i pleje i Fløng, Jakob havde reserveret en lejlighed i byen, der var musik på Mojo og øllet var koldt og vejret var ok:-)
Vi mødtes lørdag middag ved Frank Holm - dog minus Frank:-) - og så var banen kridtet op til spændende race i de beton fyldte gader. Jeg var selvfølgelig spændt på at se den "lille" 65 klasse, som ville ha været det heat jeg skulle ha kørt i, hvis jeg havde tilmeldt mig. Det havde jeg af forskellige grunde ikke, men så var der i stedet tid til at studere de forskellige kørestile og præstationer.
 Bl.a. skulle det blive spændende at følge den "nye dreng i klassen" Nikolaj Mortensen, som har forberedt denne debut længe. Den Midget han har fået på banen er den samme Midget som Vulpus drengene for et par år siden debuterede i og kørte en enkelt racerweekend med på Knutstorp. Det skulle blive interessant at se hvor hurtigt Nikolaj var i forhold til Ole Aaen som jeg jo har kørt mod mange gange efterhånden, og endnu ikke har tabt til i reelt race.
Ole og Nikolaj havde flere gode kampe undervejs, hvor Niko var den agressive jagende, mens Ole kørte den beherskede stil han altid praktiserer. Ole vandt den interne kamp og kørte en fortjent samlet 3. plads hjem over weekenden. Tillykke til Ole!
Det bliver spændende at følge Nikolaj og hans bil når han forhåbentlig kommer ud på de rigtige racerbaner, og bilen bliver optimeret. Jeg ved der er mange ting der kan forbedres på raceren, og det er jeg sikker på nok skal give mere fart og jeg ser frem til nogle gode kampe med Nikolaj på banerne:-)
Der var denne gang endnu en ny bil i klassen. Det var denne Fiat Abarth som kom direkte fra 71 klassen hvor den var den suverænt hurtigste Abarth!! Det undrer mig at en så hurtig 71 bil bare kan montere et sæt Dunlop Racing og så ellers være en 65 bil.?? Uden at være ekspert på området mener jeg da, at der en stor forskel på de 2 reglementer??
 I samme heat kørte førkrigsklassen og jeg skal da lige hilse og sige at de gik altså til stålet. Her over er det Nikolaj Hansson der kører sidelæns igennem depotsvinget...
 Og engelske George Edney må her styre alvorlig kontra i samme sving - men han havde også meget travlt da han var røget ned bagved, og normalt er den hurtigste førkrigsbil. Men han blev fejlagtigt ikke diskvalificeret da han efter et sammenstød med Jacob Vigelsø var ude over de gule spærrelinier, som ellers normalt betyder udelukkelse af heatet, men det var nu ikke den eneste mystiske dom eller beslutning der blev taget i løbsledelsen/direktionen den weekend, men det er der andre der ved noget om, og omtaler, så det holder jeg mig ude af...
Jacob Vigelsø gav den også max gas....
 ...Lige indtil træffet med Edney hvor Jacob røg i betonen og Edney ud over spærrelinien, som ses bagved den ødelagte T-type. Heldigvis kunne Jacob kravle uskadt ud af bilen - som i øvrigt tilhører CHGP´s bagmand Jørgen Witting.....
 Efter en hyggelig lørdag aften i byen, var vi igen på plads på banen søndag formiddag. Bla. for at se Frank Holm køre tidtagning og heat. Men vi kunne godt have taget et par timer mere på øjet, for løbsledelsen havde aflyst tidtagningen fordi det regnede!! Det var sgu lidt af en tynd kop te, og jeg - og de fleste andre jeg talte med - havde svært ved at se formålet med det. Det var en lidt flad fornemmelse for tilskuerne at have betalt en hel del penge for billetter og så komme ind og se ca halvdelen af de tilmeldte biler tøffe rundt til ingen verdens nytte. Det var da et held at det blev tørvejr igen til middag, ellers ku det da ha blevet en endnu mere flad oplevelse....
 Heldigvis fik vi masser af godt race søndag eftermiddag. Bl.a. GTS heatet bød på fremragende underholdning, herover kæmper Vulpus Jacob og Palle B om placeringerne. Begge gjorde det fantastsisk og Palle B endte som samlet vinder af weekendens 2 GTS heat.
 Jesper, Jakob og jeg havde en super dag i Classic Club hvor der var udsigt, frokost, kølige vine og fadøl og ikke mindst læ for regnen:-) Stor tak til Jesper & DFDS.
Sidst på dagen var indtrykkene blevet for meget for malermesteren og han måtte ha et lille hvil ( naturligvis kun et trickfoto lavet til lejligheden).
Som sædvanligt var CHGP fyldt med skadede og bulede biler. Især Pro/Am løbet var udsat for mange defekte biler og dermed forsinkelser. Herover er det Erik Høyers bil der stod på tværs lige ud for Classic Club og blev uforskyldt torpederet af Eegholms fine 2002....

Indimellem når racet kørte savnede jeg at være med selv, men hver gang jeg så biler blive skadet som ovenstående var jeg lykkelig for at sidde uden for, og det samme galdt da racet var forbi og jeg bare kunne smutte hjemover istedet for at skulle pakke lejr og bil sammen.. Nå - vi får se om jeg kører næste år:-))

2 kommentarer:

Tim Jensen sagde ...

Jeg mener at huske at hvis en Fiat 600 kører uden brede skærme og dræber døre(ligesom denne) er den en mulighed i 65 klassen. den er hvis homologeret i 62/63 men med tillæg helt op til ca.1967 + nogle gruppe 4/5 osv.
Så du har nok lidt ret i at man ikke bare kan sætte dunlop på , men det er altså muligt at køre med en Fiat 600 i 65 klassen.
Men ikke nemt ;)

Hilsen Tim Jensen

jensby sagde ...

Christians bil er Steen Laursens gamle og derfor en 65er bil. Der burde vel ikke være noget i vejen for at den så kører med i 71 med semislicks.
Det kan jo også være han bruger 2 forskellige homoer?

mvh
erik