onsdag den 14. november 2012

Pubmøde - vinterhi - præmiefest og en nødvendig rep....

 Tirsdag aften var TMR vært ved det efterhånden traditionsrige november pubmøde i mine pænt opryddede værkstedslokaler.....
Det var en fornøjelse at se over 30 tilmeldte, og jeg synes selv vi havde en hyggelig aften
Denne gang var jeg selv lidt mere afslappet - havde god tid til at cirkulere lidt og forsøge at snakke lidt med alle..
Her må jeg rette en kæmpe tak til min kære moder som stod for al hjemmebag og den praktiske organisering i køkkenet. Uden hende var det blevet en stresset aften.
Men det blev det ikke....
Ihvertfald lige indtil jeg skulle vise lidt video;(
Alt var prøvet behørigt af inden , men noget gik galt og mit moderne trådløse grej måtte suppleres med et godt gammeldags kabel - og så kørte det :)
Igen var der medlemmer langvejs fra. Hele 5 sønderjyder havde fundet vej til Esbjerg...
 Dagene forinden pubmødet gik godt med oprydning og klargøring af V8´eren til det vinterhi den altid kommer i når saltet på vejen nærmer sig. Denne gang skulle min "nye" Safari camper med i hi, og heldigvis var Jesper som sædvanlig hjælpsom.
 V8´eren er jo i rigtig fornuftig brugstand, og karrosseriet er stadig rigtigt godt omend jeg har konstateret bobler få steder. Værre er det med cromen på kofangere mv. Det ses tydeligt på pasformen at det er kineser kofanger, og at de har kunnet holde sig fine i 4 år  nu betragter jeg som lidt af et mirakel. Nu har kofangerne og anden crom fået noget vielzweckspray og så ser vi hvordan det ser ud til foråret.
 De små lygtehuse er nok desværre forbi mulig redning, og de er en af de ting jeg skal ha gravet frem af gemmerne. Det skulle være muligt at finde et par gode originale et sted på lageret :)
 Nu er den dejlige bil placeret behørigt under et godt åndbart støvlagen ved siden af Jespers MGC...
 ....og Jaguar Mk2 projektet. I nærheden står 2 af mine egne Midget projekter. Donsig´s gamle racer venter på tid og det nøgne karosseri i forgrunden er så dårligt at det skal skrottes efter jeg har bjærget undervognen, skivebremser og lhd styretøj....
 Og her hvor den koldere tid har indfundet sig, blev det også klart at der var en ting med varmeapparatet på Futura´en. Den havde meget svært ved at varme kabinen op, og efter gennemgang til varmeapparatet var tjekket måtte jeg tjekke termostaten. Det var ellers meningen at den skulle sidde i motoren indtil det kommende motorskift, men nu måtte den tjekkes. Og det var godt af 2 grunde! Termostaten til højre var utæt og dermed altid åben = kold motor. Den blev skiftet med tingen i midten. Slangen til venstre trængte også alvorligt til fornyelse. Ja, den var så mør at jeg ser det som et mirakel at den ikke er sprængt på en af mine motorvejsture til Holsted. Nu varmes motor og kabine fornuftigt op, og vandet bliver i kølesystemet:)
Og til slut lige et billede fra den netop overståede præmiefest i HMS. Nikolaj Leed som en fortjent nr 1, og jeg selv som en glad nr 2. Verner Nielsen blev nr 3. Jeg har gjort hvad jeg kunne i sæsonen, gennemført alle løb og kørt fornuftigt stærkt uden en eneste bule hele året. Det har været en fornøjelse at kæmpe med alle 65-2 drengene igennem hele sæsonen og vi har haft det fantastisk hyggeligt sammen også.

Nu er det garage tid. Jeg har et par projekter jeg skal i gang med, og omkring juletid skulle jeg gerne ha racermotoren ud, så jeg kan begynde forberedelserne til den opgraderede motor i god tid.
En gang i foråret tar jeg beslutning om hvordan den nye sæson skal køres. Jeg tror der bliver lidt mindre løbsaktivitet næste år, men nu må vi se hvordan motivationen og lysten - og ikke mindst pengepungen ser ud når foråret kommer....

5 kommentarer:

Tim Jensen sagde ...

hvorfor står Verner med rykken til

TMR sagde ...

Hvorfor har Verner nederdel på?
Og burde han ikke stå på præmiepodiet???

Steen Rene sagde ...

- var det muligt at få hendes telefon nr. :-)

Tim Jensen sagde ...

men tillykken Palle med den den gode sæson, jeg skal spørge autoverner om han ikke vil stå som etter næste år! bilen er ved at blive klar :)

TMR sagde ...

Han behøver ikke at love noget han ikke ka holde;)
Men det lyder godt at bilen er ved at være klar igen. Vi ses på banen et eller andet tidspunkt i 2013..