tirsdag den 20. marts 2012

Perfekt lakering....

....på MG Sport Midgeten er det ikke:)
 Men til gengæld er bilen nu kørende med min "nye" motor. Og i dag var jeg for første gang ude at køre en tur på vejene:)
....OG - Fun factoren er kæmpe stor ...MEN jeg skal godt nok passe på, da jeg jo er lidt "klippe" ramt i øjeblikket, så jeg har besluttet at en ordenlig prøvekørsel kommer til at foregå på bane. Hvornår dette bliver ved jeg ikke rigtig , men der er flere muligheder her i foråret inden MG Sport sæsonen begynder 12. maj.
Det bliver en stor opgradering i forhold til 2011, hvor jeg kørte med en std 1275 motor, og helt klart manglede power til de lange hurtige "rundbane"prøver. Til gengæld bliver det en større udfordring på de små vævre slalom prøver at holde bilen i de rette gear, da moment kurven på den nye motor er noget mere indskrænket og nærmest ikke eksisterende i omdrejningsområdet under 3000. Tiden må vise om jeg kan styre det, men det burde blive rigtigt sjovt og hurtigt:)
En ting er sikker: Nu er bilen ihvert fald i stand til at komme på rullefeltet i Horsens.
Jeg skal nu ha monteret et ordentligt skålsæde, en ildslukker, forbundet min elektriske blæser og pyntet malingen op forskellige steder....

Der er heldigvis 2 ugers ferie i april og 2 weekender inden rullefeltssessionen den 2. april...

Ingen kommentarer: