Det var her den renoverede motor og gearkasse skulle stå sin prøve.
Bilen og alt gearet var læsset fredag aften, og lørdag morgen afsted mod PP. 3 mand og 2 hunde blev proppet i Hiacen, og derudaf gik det:-)
Ud over kørerne var der også mange dernede for at kigge på.Dejligt.
Kigger man ovenover til venstre kan man se en Audi chauffør der har haft lidt for høj tro på egne og bilens evner, det resulterede i en tur i sandkassen. Endnu værre gik det desværre senere...
Jeg får tjekket olie og vand, og lækager generelt. Ser en smule vand bagerst i motorrummet, men vært at se hvo det kommer fra, og der er masser af vand i køleren.
Afsted igen, og denne gang er jeg tændt på at sætte nogle kanontider, for jeg kan mærke at motoren spiller fint. Det gør gearkassen desværre ikke på 2. omgang nede i "Bigmac" svinget. Den hopper ud af 3. gear, og jeg sidder med hjertet oppe i halsen, En overdrejning af motoren er det sidste jeg ønsker!!
Jeg kobler ind igen og er opmærksom da jeg igen accelererer i 3. gear. Den hopper ud igen og jeg kører straks i pit.
Tjekker olie, og må desværre konstatere små fine stykker bronce i olien.
Resten af dagen vil derfor mest gå ud på at få nogle km i motoren inden det første løb og min rullefeltssession. Tiderne øges naturligvis, men jeg har stadig sjov ud af at køre omkap med de andre historiske biler, bl.a. med den fine Fiat 1500 som ses ovenover, og på omgangen efter nedenunder:-)Desværre viser der sig lige før middag et andet problem. Vandet løber langsomt ud mellem topstykke og blok på bagkanten af disse. Dette betyder at dagen er ovre inden det rigtigt kom godt igang, og nu har vi også prøvet alvorlig modgang i TMR. Dette var det jeg havde frygtet da jeg lavede det nye topstykke. Ødelagte toppakninger. Jeg håber det er en enlig svale, men jeg bliver forhåbentlig lidt klogere når jeg efter påske kommer hjem og får skilt motoren af igen.
Jeg har heldigvis en gearkasse og nye toppakninger på lager, så det er 2 aftners arbejde hvis alt går vel!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar