mandag den 31. marts 2008

Klargøring...

Jeg er nu i gang med at samle min motor til test i april. Jeg er rendt ind i lidt problemer med hensyn til nye stempler til 1098 motoren. Har du tilfældigvis et sæt gode stempler på lager, så giv endelig lyd.
Jeg måtte sågar til at adskille endnu en motor for at finde et sæt brugbare stempler i den rigtige størrelse. Det er jo selvfølgelig ikke optimalt at montere brugte dele i en racermotor, men lige nu er det vigtigt at komme ud og rulle i bilen.
En anden ting jeg ordner mens motoren er adskilt er lidtafbalncerig og polering af plejlstænger. Jeg har hidtil kørt med he´lt uberørte std. plejlstænger, og fagkundskaben siger jo at der er noget at hente netop der. Både i holdbarhed, men også i accelerationsevne når de roterende dele bliver lettet. Jeg har nu været i gang, og må konstatere at det er et omfattende job der kræver god tid og stor tålmodighed. Jeg mangler nu en plejlstang, og herefter bliver de afbalanceret så alle stængerne har nøjagtig samme vægt. Men her er jeg for en gangs skyld noget konservativ i udførelsen. Jeg vil ikke risikere havari på den konto, så det bliver med rimelig sikkerhedsmargen i sliberiet:-)

torsdag den 27. marts 2008

På tur...

I dag har vi været på rundtur. Sviger Dorthe og jeg var en tur i Randers for at købe ny karet til hende.Som det ses på nedenstående billede havde Dorthe og jeg en hyl dag. I sær da vi så hinanden sidde inde i den specielle Piaggio Ape 50:-)
Da vi nu var i Randers trillede vi ind forbi Jysk Storkøkken Service på Messingvej, hvor Steen Rene holder til.
Det var første gang jeg var på besøg hos JSS, og vi fik set hvad firmaet formår. Al service og vedligehold af professionelle køkkener klares, der sælges nyt og brugt udstyr, og så har JSS stor succes med udlejning af mobilkøkkener. Et komplet professionelt køkken er monteret op i en ny container, og denne container fragtes så til det sted hvor behovet er! Smart!!
Se mere her: Lej et køkken
Efter kaffe og en god snak i firmaet var det tid til at kigge på andre lokaliteter. Steen´s garage indeholdt to fine biler, og endnu flere interessante dele til montering på disse.Her efter gik turen sydpå. Monti havde dagen før inviteret til rejsegilde på MontiMatic´s nye kæmpehal.Masser af mennesker var kommet for at ønske tillykke og nyde grillpølser og øl/vand. Flot så det ud, og det bliver spændende at følge udviklingen på MontiMatics flotte byggeri.

onsdag den 26. marts 2008

Skønt vejr i Esbjerg...

Jeg var egentlig klar på en dag i værkstedet, men allerede fra morgenstunden var vejret utroligt dejligt, så jeg var en tur ude på mit arbejde. Der fik jeg monteret styrene i mit topstykke, som nu er klar til at få slebet sæder og forbrændingskamre.

Ved 10 tiden var det så mildt og skønt udenfor, og jeg havde en campingvogn der stod og skreg på mig. Jeg har haft et par ideer med den, og jeg gik straks i gang med rengøring med højtryksrenseren. Til middag var det hele tørt og jeg fik rørt maling op, og herefter blve toppen malet rød. Det gir et godt TMR præg på vognen, og den har nu en god baggrund for et logo og evt. reklamer!Det indvendige er også rippet, og jeg er i gang med div reperationer. Det gamle gulvtæppe er også væk, og jeg malede bunden rød. Nu skal de sidste ting laves, og her efter skal der en ekstra grundig rengøring til.Udvendigt fik den også lidt hvid maling, da naboknægten Jesper kom forbi og gav en hånd med:-)

mandag den 24. marts 2008

Så ruller vi igen....

Efter at have afsluttet en del arbejde for andre i min garage, er det nu tid for at få lavet min motor færdig til sæsonen. Første trin i det job er mit topstykke. Det jeg fortrinsvis brugte sidste år, er kaput til racerbrug. Jeg er af den overbevisning at alle mine problemr med brændte toppakninger - ca. en 6-7 stykker i sæsonen - skyldes at jeg har taget for meget materiale af ved planslibning. Det har medført for høj kompression, og der har været for lidt materiale tilbage således at topstykket har "flexet" og dermed banket mine toppakninger i stykker. Ja det lyder underligt, men det er min egen teori.
I år vil jeg satse på en holdbar motor. Og mindre kompression. Siste år satsede jeg på at holde den kompression der var på det tidligere 12G940 topstykke. Det var en fejl. Der var selvfølgelig en grund til de tidligere ejere a bilen havde monteret det topstykke. Det havde en ekstra bolt og kunne dermed tåle en højere kompression!
Aller først skal jeg dog have slebet lidt mere. Da jeg lavede dette topstykke , havde jeg kun en enkelt weekend til rådighed, og det er altså for lidt hvis det skal gøres ordentligt. Derfor har jeg i aften haft gang i slibemaskinen, og det betyder støv og sorte hænder! Men hvad gør man ikke for at forsøge at dæmme op for den øgede konkurrence der blir i den nye A1 divisison?!

Jeg er lidt bekymret for Ole´s nye Midget. Oles bil er rippet for al overflødig vægt, et fantstisk fint karroseri med minimalt med maling og kun udstyret med en styrtbøjle, og den i sig selv vejer ca 15 kg mindre end et fuldt bur. jeg tror Ole kommer ned på den homologerede vægt på 578 kg, og når man dertil lægger at Ole vejer 20 kg mindre end mig, så er der tæt på 50 kg´s forskel på kampvægten på vore 2 biler, og jeg ved ikke om 2 års baneerfaring kan dæmme op for det? Det håber jeg selvfølgelig, men for en sikkerheds skyld vil jeg gøre alt det jeg lovligt kan for at min motor yder det maximale.
I dag har jeg også klargjort min skønne Midget som jeg har haft stor fornøjelse af i gennem 5 år. Den er solgt til en mand fra Varde , og bliver sandsynligvis afhentet i denne uge.

Og så har jeg denne fine MGB fra 1970 stående. Den tilhører et tidligere medlem af klubben der gerne vil have mig til at stå for salget. Så mangler du en rigtig fin MGB, lige til at sætte sig i og køre, så står den her og venter på dig. Nye lædersæder og forkromede trådfælge, velkørende og indregistreret. Prisen er kun 119.000 kr.

søndag den 23. marts 2008

Bedre forhold for TMR´s pitcrew...

Ja, hotelophold kan jeg ikke love fremover, men i dag har jeg været ude og investere:-)En klassisk Sprite Alpine - 2 gode bilnavne! Ny er den ikke, men til gengæld nysynet og klar til at køre. En højtryksrenser, og muligvis en gang rød maling udvendigt, så har vi et præsentabel rullende logi til de danske arrangementer.Og efter en weekends arbejde bliver den fin indvendig også, og så har jeg mulighed for at tilbyde logi til mit fremtidige pitcrew. Det har hidtil bestået af Morten og Claudia på skift. Claudia bor pt i England og Morten har mange andre jern i ilden, så jeg kommer til at mangle hjælp i den kommende sæson. Og nu får jeg i det mindste tålelige forhold til de danske løb. Om jeg orker at slæbe den med til de svenske løb er nok tvivlsomt, nu får vi se hvordan det går.

søndag den 9. marts 2008

Endnu en god dag...

Og oprydningen i bilparken er nu tæt på fuldført. I dag afleverede jeg min B GT i Sdr. Jylland, så på en uge er garagen reduceret med 3 biler, 2 kørende og et projekt.

Der røg også et par dele , men det var nu ikke ud det hele. Bl.a. fandt jeg hos Henning Sejersen (tidligere MGA racer) denne originale Speedwell tuningsbog fra 1964. Lidt af et klenodie synes jeg selv, og den glæder jeg mig meget til at gå ombord i.

Jeg købte også et nyt Sparco sæde til raceren. Hos Francesco i Fiat standen stod der et par nye FIA godkendte sparco sæder, så Ole Aaen og jeg købte et sæde hver til vores Midgets. Så burde det være på plads de næste 5 år:-)

lørdag den 8. marts 2008

God dag i Fredericia.

1. dag på veteranbilmessen i Fredericia er nu gået. En god dag hvor vi fik snakket med rigtig mange mennesker. Mange ville snakke race, og andre ville bare sige hej og ha et par råd omkring biler. Min stand bestod af nogle få dele, og så min B GT. Der var stor interesse omkring bilen, og jeg modtog 2 seriøse bud på bilen, så den må betragtes som værende solgt i løbet af weekenden.
MGCC DK´s klubstand var også velbeøgt hele weekenden. Her var vores redaktør Ole Aaen i gang med sin racer Midget. Den er tæt på at være færdig, og bliver et spændende bekendtskab på racerbanerne i 2008.Jeg fik også hilst på mine sponsorer. Monti var tidligt forbi med morgenkaffe. Jeg bliver forhåbentlig i stand til at hjælpe ham med hans Ferrari 250 så den bliver klar til den 5. april hvor den skal bruges til en familiebegivenhed. Steen Rene fra Jysk Storkøkken Service var også forbi med en god nyhed. Jysk Storkøkken Service er tilbage i 2008 med et solidt sponsorat til TMR. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde!

fredag den 7. marts 2008

Så må jeg køre race....

Selv om jeg endnu ikke er helt klar, hverken med materiellet eller fysikken, så er jeg nu klar rent licensmæssigt. Har i går modtaget min EU banelicens, så jeg er lovlig på Knutstorp, Nürburgring og Spa.

Lad os så håbe at jeg får prøvet netop de 3 baner i år. DM serien starter jo på Ring Knutstorp først i maj, og det er stadig målet at deltage der. OGP sidste år var sådan en stor oplevelse, så jeg satser på en gentagesle i august. Eneste problem er at terminen den 8.-10. august er lige midt imellem 2 danske DM afdelinger, nemlig CHGP og Grand Prix på Jyllands Ringen. Nu får vi se hvordan starten af sæsonen forløber, og så tar vi stilling derefter.-)

Oprydningen i garagen pågår med god virkning. I starten af denne uge forsvandt min røde MGB til en mand her i Esbjerg. Den får vi sandsynligvis at se på vejen i løbet af sommeren.

Min kørende Midget er også solgt. En bil hvor jeg har haft fat i alle skruer og bolte, og som jeg har haft mange fine oplevelser i, bl.a. en Englandstur sammen med Morten i 2006, og det var bilen som jeg vandt HillClimb 71 klassen med i 2005. Den skal nu klargøres, og derefter forsvinder den til Varde. Denne bil er en solid brugsbil, og burde kunne køre problemfrit i rigtig mange år!

Når de 2 biler er væk gir det rum i garagen, og endnu vigtigere, økonomi til ihvertfald endnu en hel race sæson:-)
Og så er der jo kun en uge til køresæsonen begynder. Så efter messen får jeg hentet "postbilen" hjem til en gang service, og så burde den være klar til sikker drift.
Og så er der jo lige min "nye" Midget! Med 5 trins gearkasse og Frontline suspension. Den glæder jeg mig meget til at få klargjort. Meningen er at min 1275 racemotor skal i denne bil, og forsynes med de rigtige dele således at jeg får en stærk, driftsikker og brugbar Midget til sjov og ballade..

søndag den 2. marts 2008

Foråret er kommet....

Forårsbebuderen er normalt den første køre tur, og i dag har jeg vist biler frem, og det fristede mig simpelthen så meget at jeg efter den potentielle køber af min Midget var kørt, måtte ud og trille en tur. Der var lige en lyd der skulle tjekkes efter:-)
En skøn rolig tur, og nu kan det ikke gå stærkt nok med at komme frem til den 15. marts hvor forsikringen gælder!
Så bliver det også tid til at hente den gule postbil frem igen. MGB eren har stået staldet op på en gård uden for byen, og jeg regner med at hente den hjem når min 66 MGB er ude af garagen.
De der kiggede på min Midget var nemlig ikke de første jeg havde på besøg i dag. I formiddags indgik jeg aftale om salg af det utroligt fine karroseri jeg har haft nogle år. Efter mine rygproblemer er gået i den forkerte retning skulle der ryddes op, og nu er første bil væk.
Er Midgeten ikke solgt inden Veteranmessen i Fredericia næste weekend, så kommer den med derover sammen med min B GT, og muligvis et par stumper i den størrelse jeg kan magte. Så igen i år er jeg og Herluf at finde på vores efterhånden faste stand i Hal A. Jeg har en kasse af de sorte Slots med mig, så kom endelig forbi for en snak og en skænk:-)