onsdag den 29. april 2009

Motor undervejs...

For et stykke tid siden var jeg så heldig på Ebay at jeg vandt et sæt originale BMC 1098 stempler i +30 , altså perfekt til en renovering af en af mine motorer...
Desværre vsiet det sig da de blev pakket op, at det var std størrelse!! Altså stempler der var så godt som ingenting værd! For hvor finder du lige en blok som er så god at du kan anvende et sæt std. stempler.? Ja - det gjorde jeg såmænd i Ølgod. Og såmænd til en fornuftig pris...
Så nu er stemplerne monteret på mine plejlstænger og proppet i hullerne, og sæsonen bliver startet med 1098 ccm, bliver spændende at se om det giver et mærkbart tab i forhold til +20 stemplerne jeg tidligere har kørt med?

Nu er motoren under alle omstændigheder undervejs, og jeg håber at være kommet så langt at den snurrer inden ugen er omme:-)

mandag den 27. april 2009

Små fremskridt

Fronten er nu ved at være intakt igen. Oliekøler og blæser er nu nymonteret.
Jeg mangler lidt tilpasning af grill og hjelm, og så skal beslagene ved fastgørelsen af hjelmen monteres...

søndag den 26. april 2009

Vi nærmer os....

...den tid hvor jeg skal til at lave motor:-)Nu er der lys i lamperne, vindusviskeren virker, bremserørene er trukket...Og i dag kom benzintanken på plads, og der kom liv i pumpen igen. Hjelmen og bagklap er også tilpasset incl. nye beslag.
Jeg synes det lysner, og efter en kraftig oprydning af mit arbejdsbord er der nu plads til motorprojektet som jeg håber at komme i gang med indenfor et par dage...

tirsdag den 21. april 2009

Min nye arbejdsplads....

Kommer til at se således ud:Nu er alt overflødigt ledningsnet ude af raceren, nye kabler monteret, hver forbruger kreds er monteret med sikring, hovedafbryderen er flyttet ind i kabinen, og nu kan jeg fejlfinde så let som inenting hvis der bliver problemer fremover...Det originale instrumentbrædt har fået lidt ny lay out således kun det meste nødvendige i instrumenter og afbrydere er tilstede. Det bliver super lækkert og skulle gerne betyde høj driftsikkerhed mht det elektriske fremover.Jeg er nu så lang at jeg snart kan begynde at montere kabine, sæde, sikkerhed, tank og benzinpumpe, og herefter er det tid til at begynde med motoren. Hvad den angår, så er alle delene på lager, og blok prepareret, så det er et spørgsmål om en weekends arbejde, så er den færdig...
Kan næsten ikke vente, især fordi meldingerne om succesfulde sæsonåbninger på KTI og Padborg Park begynder atstrømme ind.....


søndag den 19. april 2009

Lys i lygten...

... Er der ikke endnu, men det varer ikke længe. I dag fik jeg monteret baglygter og sorteret lidt mere i ledningsnettet.Mangler lige et par ting til ledningsnettet, men skulle gerne nå lidt længere i løbet af ugen.

Det meste af dagen i dag gik med at lave køkken. Havde fået hjælp udefra i dag, fundamentet til det nye køkken skulle på plads, og det skulle ekspertisen tage sig af.

Men! konklusionen er atjeg stadig tror på at raceren bliver færdig til sæsonens første løb:-)

lørdag den 18. april 2009

R- Day...

R for Racer:-)

Samme dag som jeg seriøst gik i gang med min hårdt prøvede Racer Midget, fik jeg min Racerlicens fra DASU. Igen klar til Europa,lad os nu se hvor meget jeg når derude.....Som det ses er der et stykke vej endnu, men jeg er godt i gang med at forny ledningsnettet og sikkerheden, og det tar altså lidt tid...

Men i dag var også dagen hvor mine Racer kolleger tog hul på sæsonen - både på Padborg Park, men i særdeleshedpå KTI ved Roskilde. Ser frem til at høre hvordan dagen er gået derovre...Ind i mellem får jeg tid til at køre lidt i min nye Midget - forleden dag var jeg på besøg hos Jan B. andet steds i byen....Jan har en fine fine original Mini stående - som nok skal sælges - og så hans også fine kørende MGA..Den anden dag havde jeg besøg af Anders K. , som skulle ud at køre i sin Midget. Lados håbe at Anders nyer det dejlige forårsvejr i sin gamle bil ligesom vi andre gør:-)

torsdag den 16. april 2009

Dejlig tur til det østlige sønderjylland..

Havde lige et ærinde i Haderslev i dag. Sådan en tur er jo en go grund til at lufte V8´eren, så det gjorde jeg:-)
På vej hjem lagde jeg vejen forbi MontiMatic for at få en snak med Morten. Inden jeg havde set mig om var jeg inviteret på aftensmad, og så skulle jeg også lige med ud i garagen og høre Ferrariens 12 cylindre brøle. Fed fed maskine - næsten lige så god lyd som Rover V8:-) Der er ikke lang vej igen før den flotte bil kommer på gaden...
Turen hjem under den åbne himmel var en kold - men skøn fornøjelse. Den bil kører bare godt...
Og fremefter står den nu på samling af racerbil....

tirsdag den 14. april 2009

Løbsdatoer 2009

Flere har efterspurgt hvor og hvornår Team Midget Racing skal køre løb i 2009. Løbskalenderen ser således ud:

16.-17. maj Ring Knutstorp Classic Car Meeting - DM

6.-7. juni Padborg Park MSS - DM

20.-21. juni Ring Djursland Classic Car Meeting - DM

1.-2. august CHGP - DM (kører måske)

8.-10 august Oldtimer Grandprix Nürburgring

21.-23. august JyllandsRingen - DM 65 - 71 -DTC

10.-11. oktober Ring Knutstorp - CCM -DM

Alt med forbehold for skader , økonomi og helbred....

Mht økonomi, så søger jeg naturligvis sponsorer til sæsonen 2009. Alle er velkomne:-)
I år kan vi lokke ekstra med nyrenoveret og nymalet karrosseri....

lørdag den 11. april 2009

Rød - gul & blå....

Der er trængsel i garagen disse dage. Her tre fine farver samlet - de to mere specielle..Og så er jeg i fuld gang med at konvertere min Midget om til LHD. I går fik jeg flyttet pedalarrangement, og i formiddags fik jeg monteret det nymalede instrumentbord...Inden påsken er omme er den bil kørende igen:-)Mens jeg var i gang med instrumentbordet, kunne jeg ligeså godt få malet buret til raceren. Det har hidtil været gult, men i år går jeg over til sort. Havde en dejlig dag ude fredag i det skønne vejr, og jeg fik malet en del af de ting der tidligere har fået primer...

Så nu kan det fine bur snart komme på plads i det fine nymalede karrosseri, så vi kan blive klar til sæsonstarten i maj...

torsdag den 9. april 2009

Nymalet og nysynet....

Racerkarrosseriet er i dag kommet hjem fra maleren. En rimelig lakering til billige penge. Taget i betragtning hvad den skal bruges til, så er jeg godt tilfreds:-)Jeg ved jo at risikoen for buler - store og små - er til stede allerede i de første løb, så det er lige som det skal være...Nu er det så bare lige med at få smidt nogle dele på, så kan vi komme ud at køre:-)Den nysynede del står Anders Midget for. Den er klar til tjeneste igen efter en større overhaling. Utrolig velkørende, ny undervogn, fælge og dæk og opgraderet motor...

tirsdag den 7. april 2009

Midget nu kørende

De sidste 3 dage har jeg virkelig givet den gas med Anders Midget. I dag blev den kørende...Her er jeg en tur i Vejers til aften. Først på dagen var det omkring 20 C og lige vejr til åben bil. Da jeg skulle hjem igen var det mere til hue og vanter...Men bilen er kørende nu, og mangler få detaljer før den kan blive synet.
Ja, og så er der lige at par detaljer med gearkassen:-(

lørdag den 4. april 2009

På Messe....

Jeg var en tur med postbilen i Fredericia i går.
Igen en hyggelig dag, men hvor jeg følte jeg kunne ha gjort større gavn hjemme i værkstedet... Fik gjort opmærksom på at jeg har en fin gul MGB til salg - så må vi se om der kommer mere ud af det, ellers må vi jo stille den på stand by. Jeg kender en der gerne vil køre i den næste år...
Idag valgte jeg at blive hjemme fra messen og min stand, og i stedet går det igen løs i garagen, hvor jeg har 2 projekter der skal gøres færdig:-)

fredag den 3. april 2009

Maling - både her og der....

Er i gang på flere fronter her i min ferie. Køkkenet får den store tur:Her ses den hyrede murer i gang med pudsning af væg...
Det tar selvfølgelig en del af den kostbare skruetid, men nu er jeg i gang, og så må det også færdiggøres..

I dag blev karrosseriet til raceren sendt afsted til maleren. Jeg har kæmpet de sidste dage efter normal fyraften med at få den klargjort, og i dag blev den afleveret. Nu kommer ventetiden så inden det spændende færdige resultat.Efter raceren var afleveret, var det tid til at begynde at tænke på messe, som jo er i dennne weekend i Fredericia. I år orker jeg ikke at slæbe stumper med, så min stand består af postbilen, og et par enkelte dele. Så dejlige Bronce Yellow MGB har fået den helt store tur med polering og støvsugning, og den ser rigtigt indbydende ud. Lad os håbe at der er andre der synes det samme så den kan få et nyt godt hjem. Den er ihvertfald klar til at gi god service mange år frem...