torsdag den 9. januar 2014

Så er der jern....

Efter en god lang periode hvor jeg har lavet motorer, kom der pludselig et lille tomrum. Jeg kunne dog være startet på min racer motor, men pludselig trak mit 65 karosseri voldsomt i mig.
Det er en bil der har været mange steder i DK. Jeg har tidligere ejet bilen, solgte den for en del år siden til et sted ved Juelsminde, og pludselig dukkede den op på Fyn og havnede på Sjælland hos Frank Holm hvor jeg så købte den sammen med en masse dele. Det fortalte jeg om her: "Bilen Var fyldt med" og her :"Udendørs workshop"
Og så stod karosseriet ellers uden for i et stativ i 1½ år hvor jeg fjernede alle dårlige paneler og det synlige rust, hvorefter den i februar 2013 blev sandblæst her i Esbjerg. Det har jeg skrevet om her: "Ny bil på vej..." - og siden har bilen stået her i MG Shop og ventet på lidt kærlighed...
Det er faktisk et ganske udmærket karosseri - og det mest positive er at der aldrig er blevet svejset i bilen før. Der dukkede selvfølgelig en del huller op da sandblæsningen var færdig, men igen, så er det noget nemmere at få en god bil ud af noget der ikke er ødelagt af fuskere, end at skulle rette op på noget forsvejst skrammel..... 
 Nu fjerner jeg det ødelagte metal, og så vil jeg med tiden forsøge at lave et rigtigt godt karosseri. Jeg er ikke super erfaren udi karosseri arbejde, men som med alting, så tror jeg på at med tålmodighed og gåpåmod så når man langt. Og jeg har dog lavet en del små reparationer på mine biler i tidens løb, og bl.a. skiftet paneler og skærme på min racer og bagskærm på min tidligere Midget, og så monterede jeg en del rep stykker på den MGB som Uffe nu kører race i....
 Og da jeg har vidst længe at jeg skulle i gang med dette karosseri, købte jeg for et par måneder siden en luftdreven false/lokketang, og den er blevet indviet i dag med stor succes...
 Den har lavet masser af huller, og jeg har stadig helt friske hænder og arme...
 Sådan noget arbejde kræver masser af tålmodighed og en del på- og afmontering af paneler...
....men det hjæper gerne lidt på pasformen når man bruger gamle originale dele, og jeg var så heldig at kunne grave et AustinRover yderpanel frem fra mit omfangsrige lager.
 Og efter en del prøvemontering og tilpasning...
 ...kunne jeg svejse yderpanelet fast
Der er stadig en del ender der skal lukkes, og noget finish der skal ordnes, men nu kom jeg i gang og karosseriet er blevet lidt mere færdigt...
Meeen der er lang vej endnu ;)

Ingen kommentarer: