onsdag den 1. september 2010

Forberedelse.....

Så nærmer vi os årets næstsidste historiske weekend. I den kommende weekend går det løs på Jyllands Ringen, hvor 65 og 76 klasserne skal køre sammen med de nyere  biler, bl.a. DTC/STCC m.m. Som jeg kan læse det, så kommer der TV dækning søndag på kanal 6 mellem 15.30 -17.25 så der skulle være mulighed for at se en af Danmarks største og mest underholdende klasser på TV, da vi i 65 klassen er programsat til omkring kl 16.00...

I dag har jeg serviceret raceren. Jeg har - som jeg altid gør før hvert race - adskilt og renset bremser for og bag tjekket og skiftet div olier og fyldt op med ny Penrite. Mit "nye" bagtøj, som jeg jo kørte med for første gang inde i København, blev efterspændt,og der  kom ny Limslip Penrite olie i huset. Alt omkring bagtøj og bagbremser så godt og fint ud, og det blir rigtigt spændende at komme på en rigtig bane med bilen efter bagvognen er renoveret....

I morgen skal jeg have pakket servicebilen for første gang. Det bliver spændende at få alle delene derind, og komme ud at køre med raceren bagi ...

Det bliver en rigtig fin weekend på Jyllands Ringen med forhåbentlig godt race og masser af hygge...

Ingen kommentarer: