torsdag den 10. juli 2008

3 store begivenheder..

....Nærmer sig hastigt.
3 begivenheder på lidt forskelligt niveau godtnok, men alligevel.
Den største i min verden, Oldtimer Grand Prix på Nürburgring, har jeg lige fået brev om i dag. Start nr 19 i race nr 12!
Og hele 8 danske biler til start i dette race. Det bliver rigtigt fedt og noget jeg virkelig vil se frem til:-)
Den største bekymring er faktisk løbet forinden, nemlig Copenhagen Historic Grand Prix, som køres weekenden inden OGP. Det bliver et stort felt på de snævre gader ved fælledparken, og en alt alt for lang langside. Der render Midgeten godt nok ud for omdrejninger, og jeg må sikkert se en hel del biler køre forbi mig der. Det vigtigste bliver at gennemføre så motor og karrosseri er klar til sæsonens højdepunkt på Nürburgring. Desværre har vi de senere år set alt for mange over ivrige chauffører køre lidt over evne derinde, og går det galt i København, så går det rigtig galt. Men det bliver underholdende for publikum, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om....
Den 3. raceweekend i træk kommer til at foregå på Jyllands Ringen. Her bliver vi det tynde øl, og det bliver helt sikkert en helt anden oplevelse end de to foregående hvor de historiske biler er i centrum. Men jeg kan godt li Jyllands Ringen som racerbane, og der plejer at være masser af tilskuere, så det bliver nu fedt nok.
Også fedt med 3 raceweekender i træk med mange af folk på lægterne. Det gir nu noget ekstra når man fornemmer folk derude....

Ingen kommentarer: