
Jeg vil ikke sige jeg dansede af glæde, men jeg var klar over at regnen kunne blive til min fordel, og der var god mulighed for at opfylde min målsætning om en generel top 10 placering..
Den kildren der altid er i min mave ca 1 time før var der også. Vi så den lille 71 klasse og det var tydeligt at banen var våd og meget glat...


Jeg holdt lige bag ved - og meget tæt på - Birgit Borchs kæmpe store Ford Falcon. Jeg vidste det var med at komme forbi den så hurtigt som muligt da den er svær at overhale. Falconen står nærmest stille ved starten og jeg kommer med nød og næppe udenom, og taber lidt fart på den konto. Denne gang er begge Ginettaerne med og Palle B holder på pos. 3. Jeg får en rimelig start, og kæmper med 2 Lotus Cortina. Kommer forbi Millbank, og Dupont er foran indtil han får en "stopandgo" straf for tyvstart. Ingen af dem kommer igen forbi. Den grønne Ginetta snurrer på en af de første omgange, og dermed fører jeg igen klassen. Det er en go grund til at forcere alt hvad jeg formår. En anden god grund er at Herluf nærmer sig bagfra. Og er der nogen jeg gerne vil køre fra, så er det Luffe:-) Sidste gang på Padborg Park kom Luffe først, så det var min tur nu hvis jeg skulle undgå hans drillerier sommeren over.
Kampen stod på igennem flere omgange, men Herluf kom aldrig helt tæt nok på til at angribe seriøst før på de allersidste omgange. Jeg afviser et par gange, men til allersidst sætter han alt ind, og da jeg bremser meget sent sidste gang for enden af langsiden fortsætter han ligeud i forsøget på at komme forbi. Jeg kommer fint rundt og i mål, men kan ikke se Herluf?! Det viser sig på nedkølingsomgangen at han holder ude i sandet........
Resultatet er igen en samlet 6. plads og en klassesejr da Ginetta Palle aldrig formår at komme op igen efter hans snurretur.
Alt i alt en perfekt weekend resultatmæssigt. Og maskineriet holdt igen hele vejen hjem:-)