mandag den 26. marts 2007

Generalforsamling i MGCC DK

Søndag var det tid til den første længere tur i den "nye" MG B. Heldigvis var det en af de første rigtige forårsdage i år, men da vi skulle køre tidligt søndag morgen, var det iført god indpakning og varme apparatet tændt, da vi satte af mod Skanderborg hvor den årlige generalforsamling i MG Car Club Denmark fandt sted. Turen derop gik fantastisk. Dejligt med vind i det sparsomme hår, solskin og frost i kinderne:-)
Bilen spandt, og da vi kom lidt for sent afsted fik den lov at arbejde for føden ude på motorvejen. Der er masser af spræl i motoren, olietrykket er højt selv efter en time med motorvejskørsel, og det var hvad det tog at køre til Skanderborg. +/- 5 min.
Omkring middagstid fik den selskab af op mod 20 andre MG biler, forskellige modeller og forskellige farver. Nednunder ser man bl.a. 5 forskellige farver, de 4 ret usædvanlige og en enkelt rød.

Lidt race var der også på plakaten i det bestyrelsen havde inviteret Arne Pagh til at komme og fortælle om hans oplevelser i Rally Monte Carlo Historique. Et spændende foredrag som alle de 90 fremmødte lyttede intenst til. Arne ser vi jo igen på Munkebjerg Hill Climb som han igen i år er løbsleder for.

Turen til tilbage til Esbjerg gik over Ole Aaens garage hvor vi kiggede på hans fine Midget karosseri som var blevet malet. Der er sket en del siden den voldsomt solbrændte og let bulede Midget stod hjemme i min garage. Det blir en rigtig fin racer når Ole en gang i år får den færdig. Og jeg glæder mig selvfølgelig til at se en ligeværdig Midget på banen. Og udenfor:-)

Ingen kommentarer: