Har i dag haft en hyggelig dag i værkstedet. Der er nok at gå i gang med , men i dag har jeg koncentreret mig om Gilbert, som var lidt mere medtaget end jeg regnede med og var blevet lovet...

Bl.a. var jeg blevet lovet - og har betalt for! - en nyrenoveret viskermotor. Lige nu er den totalt ude af ledningsnettet, da den springer sikringerne i kredsen. Alle andre forbrugere er nu tjekket og virker.

Men som man kan se her har jeg haft gang i multimeter, sikringer og kabelsko for at rette op på meget af det fusk, der har været lavet i ledningsnettet. Historien fortæller at bilen har været igennem 2 "Classic Car" forhandlere! Vor herre bevares siger jeg bare...

Men den ser stadig godt ud i kabinen...

Det andet store projekt i dag var fremstilling af en ny kølergrill, da der tidligere var blevet monteret et forfærdelig grimt stykke net - hverken pænt eller særlig originalt... Herover ses indledningen, som blev lavet med at stykke originalt BMC pap fra lageret....

Skabelonen blev så brugt ovenpå min ny OE Morris 1100 grill som jeg har haft liggende i et par år. En eftermiddags arbejde, og nu er min Gilbern grill meget tæt på original looket - den har har et fornuftigt ledningsnet der virker - tilbage er kun at få viskeren til at fungere. Alt skulle helst virke den 15. marts, og der er også et syn der lurer i de næste uger....