
Det kunne også have noget med føret og ældre dæk at gøre....

Nu er det meste adskilt, meget smidt væk, og noget lagt på hylden, og resten skal en tur til Frifelt til "Holgers kardanservice" . Her bliver gammelt jern som nyt. Holger sandblæser, og han er også mand for afbalancering af din motor, krumtap m.m.Efter en lang arbejdsdag, skulle V8 og jeg en tur til Stumpemarked. Endnu en gang beviste den skønne bil at den er motorvejens konge. 100 km, det er jo bare en smuttur:-)
Jeg fik afleveret nogle dele der skulle nordpå, og fik besøgt Luffe og Kurt. Her mødte jeg Mr K.Jær og Kurt bød på en Classic og 1 stk billig Midget panel og en "racer" MGB forskærm. Og så var den weekend gået....
Herefter gik over det normalt så smukke Fyn mod Holstenshus ved Fåborg hvor årets sidste Hill Climb skulle afholdes. Fyn var denne dag dækket af regn og knap så smuk og indbydende som normalt.Men der var dog 5 MGB´ere i aktion. Herover ses Vermund Krog i V8 og Jørn R. i hans FIA racer. Uffe Madsen kørte godt i hans røde MGB, og dagens højeste humør mødte vi hos Jan Geiken og Thor F i Jans hvide MGB i 76 klassen.
Efter den kolde omgang tog vi ophold på Færgegården i Fåborg til en god frokost, og herefter kørte vi mod Turup Forsamlingshus hvor aftenens MG Natløb skulle starte. Det blev en lang og kold aften med et skidt resultat, og vi var rigtig trætte da vi landede i Esberg kl 03.00 søndag morgen...Søndagen blev brugt på sofaen og stranden, og i dag var det tid til at begynde forberedelsen til næste weekends tur til Sverige, og en af de første ting at sørge for var en bil at køre i. 5. gear gik fornyligt i kasse bilen, og Frank Holm var meget hurtig til at skaffe nogle nye gear- og syncromeshhjul, og i dag gik jeg i gang med jobbet. Som Frank havde fortalt var det et rimeligt simpelt job, så bortset fra en syndflod af regn gik det fint:-)
Monti´s telt kom endnu en gang til redning, og i tusmørket kom der igen liv i den gamle gearkasse, og den burde nu kunne klare en tur til Sverige. I morgen begynder jeg forberedelsen af raceren. Der skulle helst kun være småting, men alt bliver selvfølgelig gennemgået som det plejer...